La Gazzetta dello Sport: Inters stærke forsvarsspiller Milan Skriniar rykker tættere på et skifte til Real Madrid, da der er knas i kontraktforhandlingerne med Inter. +++ La Gazzetta dello Sport: Icardi vil gerne væk, men Inter pønser på at overbevise ham om at blive med et kontraktudspil frem til sommeren 2023. Italienerne starter forhandlingerne med angriberen i næste uge. +++ Liverpool Echo: Selvom Zidane har udset sig Mané, har Liverpool ingen intentioner om at afhænde ham til den spanske hovedstad. +++ Edu Aguirre i El Chiringuito de Jugones: James vil gerne retur til Real Madrid, men ansættelsen af Zidane umuliggør colombianerens drøm. +++ La Gazzetta dello Sport: Roma snakker kontraktforlængelse med Real Madrid-emnet Nicoló Zaniolo, som man ønsker at beholde i klubben mod en større lønpakke. +++ Alfredo Duro i El Chiringuito de Jugones: Ramos vil ikke have noget problem med, at Mbappé kommer til klubben, selvom han formentlig vil få mere i løn. +++ Casemiro om kaptajnrollen på det brasilianske landshold: Det er en fornøjelse at være kaptajn. En enorm stolthed. +++ Tomás Roncero i sin klumme i AS: Meldingerne fra klubben om en Mbappé-handel er negative, men at have Zidane betyder, at man er nødt til at gøre et forsøg. Vi skal heller ikke glemme, hvem vi er: Real Madrid. +++ José Luis Sánchez på twitter: Mbappé er et urealistisk mål, og end ikke verdenshistoriens største tilbud vil være nok til at vriste ham ud af hænderne på PSG. +++ Jordi Alba storroser Sergio Ramos på pressemøde: Han er en vigtig spiller på klub- og landsholdet. Han er et referencepunkt for den næste generation. Han oser af personlighed og det er et privilegium at spille sammen med ham på landsholdet. +++ José Mourinho i Canal Plus Francia: Det bliver en umulig opgave at hente Mbappé, men held og lykke til dem, der alligevel vil gøre et forsøg. +++

Notice: Undefined index: option in /var/www/madridista.dk/public_html/components/com_content/views/article/view.html.php on line 245

Notice: Undefined index: option in /var/www/madridista.dk/public_html/components/com_content/views/article/view.html.php on line 253

Notice: Undefined index: option in /var/www/madridista.dk/public_html/components/com_content/views/article/view.html.php on line 253

Notice: Undefined index: option in /var/www/madridista.dk/public_html/components/com_content/views/article/view.html.php on line 253

Analyse: Hvem er Éder Militão?

Militao

Blot tre dage skulle der gå, før Zidanes varsel om ændringer blev virkeliggjort. Her til eftermiddag annoncerede Real Madrid nemlig, at den 21-årige forsvarsspiller Éder Militão er signet på en kontrakt til 2025 efter flere måneders tiltagende rygter.

For mange er navnet Éder Militão sandsynligvis relativt ukendt. Det er der gode grunde til, for den brasilianske forsvarsspiller er et nyt navn på den europæiske scene.

Efter at have modtaget sin fodboldopdragelse i den brasilianske klub São Paulos ungdomssystem fik Militão sin professionelle debut i selvsamme klub i maj 2017, hvor han som 19-årig erobrede en plads som fast mand.

I sommers hentede den portugisiske storklub FC Porto den talentfulde forsvarsspiller til Europa. Siden da har Militão imponeret alt og alle med sine præstationer - noget som historisk har givet ham titlen som den portugisiske ligas bedste forsvarsspiller hele fem måneder i streg.

Så hvad er det der gør, at Real Madrid har valgt at gøre Militão til sin dyreste midterforsvarer nogensinde med en pris på 50 millioner euro?

Det mest iøjnefaldende ved brasilianeren er hans fysik, idet han med sine 187 cm fylder godt i landskabet. Denne højde gør samtidig Militão til en af de mest dominerende skikkelser i luften i den portugisiske liga med 4,0 vundne luftdueller pr. kamp. Dette angiver en imponerende andel af succesfulde luftdueller på 71%. Dominansen i luftspillet har ligeledes kastet enkelte mål af sig, idet Militão i sin Porto-tid har nettet tre gange - to gange på hovedet.

Nede på jorden er Militão ligeledes særdeles dygtig, idet han med 2,3 interceptions pr. kamp og 2 tacklinger pr. kamp er en af de bedst præsterende blandt forsvarsspillere for tophold i den portugisiske liga.

Særligt bemærkelsesværdig er ligeledes brasilianerens usvigelige boldsikkerhed. I gennemsnit forsøger Militão hele 55 afleveringer pr. kamp med en succesrate på 83% - noget der placerer ham som en af de mest aktive forsvarsspillere på bolden i den portugisiske liga.

Dette kommer ligeledes til syne i hans bidrag på 0,39 xGBuildup. Denne stat viser, at brasilianeren er med i opbygningsspillet til 0,39 expected goals pr. kamp - en særdeles godkendt statistik, der måler sig med boldsikre forsvarsspillere som vores egen Sergio Ramos (0,34 xGBuildup pr. kamp) og Van Dijk (0,41 xGBuildup pr. kamp).

Éder Militãos positionering på banen er - givet hans plads på et tophold i den portugisiske række - ofte ganske højt på banen. På nedenstående heatmap fra hjemmekampen mod Vitoria de Setubal i midten af februar illustreres det netop, hvordan Militão placerer sig i et højt pres fra sit udgangspunkt i venstre midterforsvar.

militao heatmapHeatmap for Éder Militão vs. Vitoria de Setubal. Kilde: Whoscored.com

Mere generelt gennemfører brasilianeren 6,17 pressures pr. kamp - noget som illustrerer, at Éder Militão netop relativt ofte presser sin modstander på bolden. Med sin eksplosive fart er Militão samtidig i stand til at løbe eventuelle lange bolde op bag sig. Denne høje linje er netop fordelagtig i Real Madrid, der generelt praktiserer et højt pres på banen.

En sidste pointe om Militão er ligeledes hans alsidighed. Brasilianeren kan nemlig ligeledes begå sig på højrebacken, hvor han efter Pepes comeback til Portos midterforsvar er blevet rykket ud. Dette vidner om en komplet forsvarsspiller, der ligeledes har teknikken og farten til at spille bredere i banen med mere offensivt ansvar.

På mange måder ser købet af Éder Militão ud til at være ideelt for Real Madrid. Med ham får man en bomstærk, mobil og ikke mindst boldsikker forsvarsspiller, der ud fra sine statistikker ligner en velstøbt midterstopper til en topklub. Fra sommeren trækker brasilianeren for første gang i den hvide trøje - og tiden må vise om Éder Militão er i stand til at leve op til sit potentiale som en verdensstjerne i forsvaret.

Data fra Whoscored.com, StatsBomb samt understat.com

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.