Tyrkiske medier: Real Madrid interesseret i Fenerbahçe-spiller

Real Madrid fortsætter jagten på spillere, der har en alder, som er med til at holde prisen nede, og kan forstærke holdet i fremtiden. Ifølge flere tyrkiske medier holder Real Madrid øje med det 19-årige talent Eljif Elmas.

Elmas, der er fra Nordmakedonien med tyrkiske rødder, står noteret for 41 kampe og et enkelt mål for Fenerbahçe, og er en alsidig herre. Han har således i denne sæson spillet samtlige pladser på midtbanen for den tyrkiske storklub - dog mest på den centrale midtbane.

Eljif Elmas kom til Fenerbahçe i 2017 fra Rabotnicki i hjemlandet, hvor han allerede fik debut i en alder af 16 år og 3 måneder. Han er ligeledes på det nordmakedonske landshold.

Seneste artikler...