Tour de Bernabéu kunne fejre 20 års jubilæum

Real Madrids museum, Tour de Bernabéu, kunne i går fejre 20 års jubilæum. Det skete nøjagtig et år efter hjemtagelsen af La Séptima i Amsterdam.

Siden da er mere end 15 millioner € gået gennem indgangspartiet og har fået et indblik i klubbens fænomenale historie, hvilket gør det til det tredjebedst besøgte museum i hovedstaden, kun overgået af de verdenskendte museer, Prado og Reina Sofía.

Der er sket meget siden åbningen i 1999 og i dag er der mulighed for at få indblik i historien blandt andet via multitouch-teknologi, mens store TV-skærme viser klip fra de største øjeblikke. Herudover er der naturligvis de store vitrineskabe med mere end 250 trofæer mm., heriblandt de 13 CL-trofæer, samt en sal til ære for legendariske Alfredo di Stéfano.

Undervejs på Tour de Bernabéu får man blandt andet et panoramablik fra 4. tribune på Estadio Santiago Bernabeu, adgang til bane, spillertunnellen, omklædningsrummet, pressesalen og den officielle Real Madrid-butik.

Tour de Bernabéu står foran en større udbygning i forbindelse med moderniseringen af Estadio Santiago Bernabéu.

Seneste artikler...

Annonce