Benzema stærkere end Cristiano Ronaldo - statistisk set

Karim Benzema var på pletten igen i gårsdagens kamp mod Eibar og med sine to scoringer overhalede han legendariske Ferenc Puskas som alle tiders bedste målskytte i Real Madrid.

Der er fortsat lang vej op til Cristiano Ronaldo, men siden portugiseren forlod Real Madrid har Karim Benzema i særlig grad præsteret og franskmanden har faktisk gjort det bedre i Real Madrid end portugiseren har gjort det i Juventus i samme periode.

Siden august 2018, hvor man spillede første kamp uden Cristiano Ronaldo, nemlig i den europæiske Super Cup mod Atlético Madrid og frem til gårsdagens kamp mod Eibar, har Karim Benzema scoret 41 mål for Real Madrid og lavet 13 assists i 68 kampe, hvilket svarer til at score eller assistere hvert 103. minut.

Cristiano Ronaldo har spillet 56 kampe for Juventus, hvor det er blevet til 34 mål og 12 assists, hvilket svarer til, at han er med i et Juve-mål hvert 105. minut.

Karim Benzema er netop nu den 6. mest scorende spiller i Real Madrids historie.

Seneste artikler...

Annonce