Rodrygo elsker Madrid: Håber at blive her altid

Rodrygo har fået en fantastisk start på livet som fodboldspiller i Real Madrid og efter nogle imponerende præstationer er han blevet udtaget til det brasilianske landshold og i en samtale med spanske AS erkender han da også, at er svært tilfreds med tilværelsen:
- Jeg er meget glad for min start i Real Madrid. Det kunne ikke have været bedre. Alt er gået godt. Og også hurtigere end jeg havde forventet og jeg håber, at det fortsætter sådan. Jeg har praktisk talt ikke haft behov for tilvænning, for de brasilianere som allerede var her, har givet mig al den opmærksomhed, som man kan have behov for, når man kommer til et andet land. Og Madrid……..Jeg elsker Madrid! Klimaet, livsstilen, som minder mig en del om Sao Paulo….hvis jeg kan, så bliver jeg her hele livet.

Rodrygo er udtaget til Brasiliens landshold sammen med Casemiro og Militao og om offensiv-spilleren, siger landstræner Tite:
- Når man ser ham spille, ligner han en rutineret spiller på 25-26 år. Han er fantastisk moden og rolig, han har en veterans overblik.

Brasilien møder Argentina og Sydkorea i de to kommende træningskampe.

Seneste artikler...