Hugo Sánchez: Lorenzo Sanz sikrede mig min hæderskamp

Lorenzo Sanz´ tragiske dødsfald i lørdags har fået masser af tidligere Real Madrid-spillere til at fortælle deres mening om den elskede præsident, som havde hvervet fra 1995 til 2000.

En af dem er Hugo Sánchez, som dog aldrig nåede at have Lorenzo Sanz, som præsident, men de har dog alligevel en fælles fortid i Real Madrid:
- Jeg havde ham aldrig som præsident, men jeg kan ikke lade være med at tænke på ham på denne triste dag. Han var Madridista af hele sit hjerte og meget succesfuld. Jeg vil gerne udtrykke min allerdybeste medfølelse til hele hans familie, specielt Fernando, hans søn, som jeg havde som holdkammerat ved mit æreskamp i 1997.

Den kamp huske den mexicanske måltyv således:
- Vi kom til Real Madrid samtidig i 1995 (Lorenzo Sanz blev vicepræsident under Ramón Mendozas ledelse, red.). Jeg som spiller og Lorenzo som en del af Mendozas ledelse. I virkeligheden havde jeg ikke meget kontakt med ham, bortset fra vores kampe og rejser. Da jeg forlod Real Madrid i 1992, gjorde han klar til at blive præsident og han vandt en masse ting. Det var på det tidspunkt, hvor Mendoza ikke ville tillade mig at få den hæderskamp, som jeg havde kontrakt på at få, fordi han af ære ikke ville anerkende at han havde taget fejl ved at holde på Beenhakker i stedet for mig.

Og Sánchez fortsætter:
- Til sidst tog jeg til América de México. Det var kuriøst nok på det tidspunkt, hvor man tabte to mesterskaber i træk på Tenerife. Hvis jeg havde været der med mine mål og mit spil, så havde vi aldrig tabt de to titler. Men OK, på trods af alt det, ringede Lorenzo til mig og sagde: ”Selvfølgelig fortjener du den hæderskamp. Når du ønsker det og beslutter det, så får du kampen. Dette er dit hjem.” Og sådan blev det. Han behandlede mig fantastisk. Det vil jeg aldrig glemme.

Hugo Sánchez fik sin hæderskamp i 1997, fem år efter at have forladt klubben, i en hjemmekamp mod Paris SG, som blev slået med 4-1 efter tre mål af mexicaneren og han fortæller således om det:
- Herefter fandt vi en dato. Det var på et tidspunkt, hvor man kun lavede hæderskampe for meget særlige spillere. Og det havde større værdi. Han sagde til mig: ”Du er en af de vigtigste spillere, som har været i klubben”. Jeg svarede, at jeg ville give 50% af indtægterne til klubben og han blev meget glad. Hans søn, Fernando, spillede min hæderskamp og var en af de spillere, som bar mig på sine skuldre sammen med vennerne fra La Quinta del Buitre. Det var fantastisk.

Seneste artikler...

Annonce