Real Madrid vil igen i år forsøge at afhænde Bale

BALE 380x501Thumb

Ifølge AS planlægger Real Madrid igen i år at forsøge at komme af med Gareth Bale i sommerens transfervindue, men det kan blive endnu sværere end sidste sommer på grund af coronavirussen. Bale fylder 31 i juli, og han tjener 14,5 milioner euro per år med sin kontrakt, der udløber i 2022.

Sidste sommer var waliseren tæt på et skifte til Jiangsu Suning i Kina, men Real Madrid afblæste i sidste ende handlen, da man ikke ønskede at lade ham rejse på en fri transfer. Den kinesiske klub var ellers villige til at gøre Bale til den bedst betalte spiller i verden, og det kan vise sig dyrt, at Real Madrid ikke accepterede transferen.

Bale har siden sidste sommer spillet sin værste sæson i Real Madrid, og sammen med hans skadeshistorik er det ikke noget, der gør det nemmere at finde en ny klub til ham. Coronovirussen påvirker endvidere fodbolden på den måde, at fodboldklubberne vil have færre penge i den kommende periode, og eftersom Bale ikke synes at være villig til at acceptere en lønnedgang, kan det blive svært at finde en klub, der vil betale hans løn.

Ifølge AS kan Real Madrid blive nødt til at betale en del af Bales løn, hvis man ønsker at skille sig af med ham. Waliseren er den bedst betalte spiller i truppen, hvorfor et salg synes nødvendigt, hvis klubben for alvor skal kunne gå efter profilerede stjerner som Kylian Mbappé eller Paul Pogba. En retur til Tottenham eller Premier League generelt synes efterhånden at være udelukket, så Real Madrid skal håbe på en fornyet interesse fra Kina eller fra den amerikanske MLS.

Ifølge Bales agent, Jonathan Barnett, ønsker Bale ikke et skifte væk fra klubben.
- Han elsker klubben og byen, og han har en kontrakt.

Bale forlængede sidste gang sin kontrakt i oktober 2016, hvor interesse fra Manchester United fik Real Madrid til at lægge tre år mere på hans kontrakt, der stod til at udløbe i 2019. Bale havde dengang en betydelig rolle i klubben, men det står i skarp kontrast til nu. Han fik blot et kvarter på banen mod Manchester City, og han har ikke spillet i de sidste tre ligakampe, selvom han var på bænken i to af dem. Bale spiller altså en dyr birolle i klubben, og det kan blive aldeles svært for Real Madrid at komme af med ham.  

Log-på for at kommentere


-#7-'s profilbillede
-#7- svaret på emne: #1 2 uger 15 timer siden
Beckhams nye Miami projekt mangler vel et stort navn for at blive sparket ordentligt igang, så..

Beckham hæver sig lige helt op i legende kategorien for mig, hvis han befrier os fra det onde.
Sahinovic's profilbillede
Sahinovic svaret på emne: #2 2 uger 18 timer siden
Ifølge de engelske medier er Real Madrid villige til at lade ham gå gratis til sommer, og Manchester United skulle angiveligt stadig være interesseret.

Jeg tror ikke vi får nogen spiller ind (af betydning), hvis ikke vi får sparket den walisiske virus langt væk.
Ramos4's profilbillede
Ramos4 svaret på emne: #3 2 uger 19 timer siden
Det er vanvittigt at man ikke lod ham gå, bare fordi det var gratis. Hvad regner I med? Økonomien står og falder ikke med om vi får 30-40 mio. euro for ham. Lønudgiften er det reelle problem. Tænker at Papa Perez ikke vil tabe ansigt - det er det eneste det handler om.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.

Lidt om sunde fodboldspillere viagra online