Reiner scorede debutmål for Dortmund

Den nu 19-årige offensive midtbanespiller, Reiner, har haft en svær tid i sit lejeophold i Dortmund. I den seneste kamp mod Bielefeld scorede han efter at være blevet skiftet ind 10 minutter før tid.

I sommeren 2019 blev Reiner hentet af Real Madrid efter han som 17-18 årig formåede at score seks mål i 14 kampe i brasilianske Serie A for Flamengo. På daværende tidspunkt rådede Real Madrid allerede over mange andre unge offensive talenter, men Reiner er altså blevet en del af denne gruppe i håbet om at finde fremtidens verdensstjerner.

Renier har svære betingelser i Dortmund, da han konkurrerer med Bellingham, Reyna, Reus, Sancho, Brandt og Thorgan Hazard om at få spilletid. Og da han i forvejen ikke ejes af Dortmund, så giver det yderligere mening, at den kroatiske træner, Terzic, har satset på andre spillere.

Renier skal dermed virkeligt imponere for at få mere spilletid i Dortmund. I Real Madrid må man i den sammenhæng håbe, at debutmålet har givet ham et moralsk rygstød for videre udvikling op til sommeren, hvor Real Madrid kan være nødt til at finde en anden løsning for den unge brasilianer.  

Seneste artikler...

Annonce