Real Madrid arbejder fortsat på Reinier-løsning

Real Madrid arbejder fortsat på at finde nye arbejdsgivere til en række spillere. En af dem er Reinier Jesús, som man skal have fundet en løsning til, idet han ikke kan indgå i Real Madrids førsteholdstrup, da de tre tilladte udlændingepladser er givet på forhånd til hans landsmænd Militao, Rodrygo og Vinícius.

Derfor arbejder man lidt imod tiden for at finde en klub til ham og senest har klubber som Valladolid og Torino været meldt interesserede og de spanske nyoprykkere vurderes fortsat at være bedste mulighed, men sagen lettes ikke af, at den 20-årige offensiv-spiller i øjeblikket træner for sig selv i Valdebebas og således hverken er en del af førsteholdet eller Castilla.

Reinier kommer fra to års lejeophold hos Dortmund, hvor han stort set ikke fik spilletid.

Seneste artikler...

Annonce