Real Madrid og Dubai Parks indgår aftale om forlystelsespark

Dubai Parks

Real Madrid og Dubai Parks and Resorts har indgået en aftale, som i efteråret 2023 vil sikre den første forlystelsespark om Real Madrid.

Det bliver en forlystelsespark, hvor de besøgende i alle aldre kan opleve interaktive aktiviteter, samt nye de aktiviteter og spil, som er inspireret af den ånd og passion, der har gjort Real Madrid til den mægtigste klub i det 20. århundrede.

Herudover vil der også være et stort museum, hvor man kan stifte bekendtskab med Real Madrids prægtige historie og der vil naturligvis også blive mulighed for at købe masser af merchandise.

Fernando Eiroa, som er direktør i Dubai Holding Entertainment, siger om aftalen:
- Vi er lykkelige for, at Real Madrid har valgt Dubai Parks and Resort som sin samarbejdspartner i vores proces med at samle de største internationale brands i regionen. Real Madrid er en megastjerne i fodbolden med en uforlignelig historie og millioner af passionerede fans overalt på kloden.

 
Log-på for at kommentere

Seneste artikler...

Annonce