Gabri Veiga-rygter tager til

Real Madrids interesse i Celta Vigos 20-årige midtbanetalent, Gabri Veiga, er måske større end først antaget.

I hvert fald melder spansk presse, at man i hovedstaden anser Gabri Veiga som et strategisk køb a la Sergio Ramos i 2005 og forventningen er, at Veiga kan få en lige så stor karriere hos Real Madrid, som den nuværende Paris SG-spiller fik det.

Derfor skal forhandlingerne mellem Celta og Real Madrid også være intensiveret i de seneste dage. Celta forlanger frikøbsklausulen på 40 millioner € og den er Real Madrid som udgangspunkt indstillet på at betale, om end man naturligvis forsøger at finde veje til at nedbringe beløbet, eventuelt ved at lade spillere gå den anden vej.

Celta-præsident Mouriño har allerede erkendt, at man ikke kan holde på Gabri Veiga, fordi flere klubber står klar til at betale frikøbsklausulen.

Seneste artikler...

Annonce