Mexicansk medie: Lozano er på Real Madrids læber

Lozano i vild jubel efter sit sejrsmål mod Tyskland i mexicanernes første kamp ved VM. Foto: AS.com

Hirving Lozano var allerede på Real Madrids ønskeliste inden offensivspillerens sejrsmål mod Tyskland i Mexicos åbningskamp ved VM i Rusland.

Således har Lozano gjort opmærksom på sig selv ved at score imponerende 17 mål (19 i alt) i den hollandske Æresdivision, hvorfor PSV's diamant angiveligt har været på Real Madrids læber i længere tid.

Det skriver AS via den mexicanske avis Récord.

Den mexicanske avis mener videre at vide, at PSV har prissat Lozano til små 35 millioner euro, en pris som Real Madrid ikke får nogen problemer med at imødekomme. 

VM er imidlertid et udstillingsvindue, hvor spillernes værdi har det med at skyde i vejret, hvorfor Real Madrid formentlig må indstille sig på, at også Lozanos markedsværdi stiger under sommerens slutrunde i Rusland - Juventus meldes også blandt de interesserede klubber.

Seneste artikler...

Annonce