Castilla skal møde Cartagena i opryknings-spil

Real Madrid Castilla tabte weekendens kamp hjemme mod Ponferradina med 0-1 og dermed slutter man på fjerdepladsen i La Segunda B, men det er nok til at være med i play off-spillet, som der i dag blev trukket lod til.

Her skal Real Madrid Castilla op mod Cartagena og første kamp spilles i den kommende weekend på Estadio Alfredo di Stéfano med returkamp ugen efter. Hvis Real Madrid går videre, skal man spille anden runde den 8./9. juni og 15./16. juni. Og en eventuel finale spilles i de to sidste uger af juni, så der kan vente et hårdt program for de unge spillere.

Cartagena sluttede som nr. 2 i deres række og var det mest scorende hold med 62 mål, hvilket er det samme som Castilla opnåede. De har desuden spillet 15 kampe på hjemmebane uden nederlag, hvilket gør det vigtigt at opnå et godt resultat i første kamp.

Play off-kampene bliver således:
Racing de Santander-Atlético Baleares
Fuenlabrada-Recreativo de Huelva
Barakaldo-Hércules
Badajoz-UD Logroñés
Castilla-Cartagena
Cornellá-Ponferradina
Villarreal-Melilla
Atlético de Madrid B-Mirandés

Seneste artikler...

Annonce