Giggs kommer Bale til undsætning

Wales’ landsholdstræner, Ryan Giggs, kommer Gareth Bale til undsætning, ved at forsvare waliseren efter en lang periode med kritik af spilleren. Kritikken har blandt andet lydt på, at Bale ikke længere har kærlighed til sporten, baseret på den mildest talt skuffende sæson.

Giggs er uenig i disse beskyldninger, og den 45-årige waliser mener, at Bale mentalt befinder sig på et godt sted. Forud for VM-kvalifikationskampene har Giggs udtalt følgende om Bale:

- Vi spillede en kamp, og han så virkelig godt ud, skarp og rigtig frisk. Jeg glæder mig til at se ham i de to kampe.

- Efter kampen, da en masse af drengene gik, øvede han sit skud, så han slår mig ikke som en, der bare vil være færdig og gå tilbage til sit værelse.

- Han slår mig som en, der er professionel og stadig elsker fodbold.

Bale er ofte blevet kritiseret i Real Madrid, særligt efter at have fejlet i at fylde hullet ud efter Cristiano Ronaldo forlod klubben. Giggs undrer sig dog over, at fansene har glemt, hvor afgørende angriberen har været i flere vigtige kampe.

- Ja jeg er overrasket, men jeg er ikke derover.

- Jeg er ikke Real Madrid-fan. Jeg kender ikke til detaljerne, og jeg ser det kun udefra.

- Men de har med en spiller at gøre, der vandt Champions League-finalen for dem sidste år, med et af de bedste mål man nogensinde har set, og han præstere for den klub uge efter uge.

Giggs nævnte desuden, at han kan huske, at både Ronaldo Nazario og Cristiano Ronaldo har modtaget kritik fra Real Madrid-tilhængerne. Han mener, at Real Madrid er en klub, der ikke kan sammenlignes med nogen anden, da fansene klart udtrykker, hvis de er utilfredse med spillerne.

Seneste artikler...

Annonce