Historisk tilbageblik: Da Juanito sparkede Matthäus i hovedet

Juanito Matthaus

Vi nærmer os 25 års-dagen for Juanitos død og har et forestående CL-opgør mod Bayern München.

I den forbindelse går vi tilbage i tiden til dengang, da Juanito sparkede Matthäus i hovedet. Det tjener ikke vor spanske legende til ære, men vi fortæller historien med Lothar Matthäus´ egne ord, som han netop har gengivet dem i tyske Sport Bild.

Han fortæller om episoden:

- Jeg snakkede med Andy Brehme om det, som i første omgang troede, at Juanito ville slå mig ihjel. På Youtube kan man fortsat se hændelsen, som er sat op som scenen i en skrækfilm. Vi havde spillet første kamp i München og vundet 3-0. Alene resultatet sårede hans spanske ære. Herudover følte de sig bortdømt af dommeren. Forinden havde jeg scoret på straffespark og så begik jeg et frispark på Chendo midt på banen og han.skubbede mig omkuld. Jeg lå på jorden og så ikke Juanitos løb over 10 meter hen imod mig. Det første jeg følte var et spark i ryggen. Og derefter en voldsom smerte, da han sparkede mig i hovedet så støvleknopperne ramte min kind og mit øre.

Juanito blev efterfølgende idømt en hård karantænestraf på hele 5 år og om det fortæller Matthäus:

- Forbundet idømte ham 5 års karantæne og som jeg hele tiden har sagt, så var det i orden. Han erkendte det selv, kom for at sige undskyld inden returkampen og uger efter sendte han mig et meget følelsesladet kort. Fem år senere fik jeg beskeden om, at han var blevet dræbt i et trafikuheld. På Bernabéu synger de den dag i dag hans navn, for Juanito repræsenterede som få Real Madrids fighterånd.

Lothar Matthäus afslutter interviewet med en fortælling om Juanitos udødeliggjorte ord ”Noventa minuti en el Bernabéu son molto longos”:

- Der gik kun et år, før de to hold mødtes igen, denne gang i kvartfinalerne og med revanche til Real Madrid. I den første kamp havde vi det hele i hænderne med en føring på 3-0, men de lavede to mål i de sidste fem minutter. I returkampen gav de os ingen chance og vi tabte 2-0. Det var dengang, på banen, at jeg forstod betydningen af Juanitos legendariske ord: ”Noventi minuti en el Bernabéu son molto longos”. Jeg kender ikke et eneste stadion, hvor man har fornemmelsen af at tiden går langsommere for rivalen end her. Hvert minut var en hård kamp.

Hændelsen med sparket i hovedet til Lothar Matthäus blev ikke modtaget vel i Real Madrids bestyrelse, som besluttede at dette skulle være hans sidste sæson i klubben. Det ændrer dog ikke ved hans legendestatus. 10 magiske år med op- og nedture, men altid med Real Madrid dybt forankret i sjælen.

Diskuter denne artikel i forumet.

La Liga Sportsrejser

Farfar bodega, mødestedet for Madridistas i København

La Liga Sportsrejser

Spil med NordicBet

NordicBet

 

Masser af gode spil-muligheder på Real Madrid

Historisk tilbageblik: Da Gullit anbefalede Gordillo som Guldboldvinder

Gullit

Guldbolden er i disse år et anliggende mellem Cristiano Ronaldo og Lionel Messi, men tilbage i 1987 var er flere spillere om buddet, heriblandt flere spanske spillere, Real Madrid-spillere forstås.

Emilio Butragueño var et oplagt bud efter en tredjeplads året forinden, ligesom også Míchel var en kandidat. Det blev dog hollandske Ruud Gullit, som løb med æren.

Han var en af tre hollændere på det formidable AC Milan-hold under Arrigo Sacchis ledelse – de to andre var Marco van Basten (3 gange Guldbold-vinder) og Frank Rijkaard.

Ruud Gullit dedikerede straks Guldbolden til Nelson Mandela, som dengang var i fængsel for sin kamp mod Apartheid i Sydafrika og hollænderen havde gennem tiden deltaget i flere radioprogrammer, som støttede de forfulgte medlemmer af Mandelas parti.

Men udover at dedikere Guldbolden til Nelson Mandela, overraskede Ruud Gullit også alle denne aften ved overrækkelsen af trofæet, da han på det efterfølgende pressemøde sagde således:

- Jeg er taknemmelig for prisen, men det er ikke rimeligt. Jeg ville have givet den til Gordillo (Real Madrid-kæmpe, red.). Han er den bedste spiller, som træder ind på banerne i øjeblikket.

Udtalelsen overraskede alle, ikke mindst i Spanien, hvor man havde set Futre (Atlético Madrid) få andenpladsen, Butragueño og Míchel få tredje- og fjerdepladsen, mens femtepladsen gik til Gary Lineker (Barcelona). Ingen havde set Gordillo blive nævnt og han fik da heller ikke et eneste point ved afstemningen.

Men Rafa Gordillo var unægteligt en af tidens store spillere. Opvokset i Betis og med en stor karriere, både i det andalusiske og hos Real Madrid, hvor han huserede på venstrekanten og lavede en hel del mål og endnu flere oplæg og sammen med Míchel på højrekanten var han en af grundstenene på det fabelagtige La Quinta del Buitre-hold, som i disse år regerede i Spanien.

På trods af nøglerollen i Betis, Real Madrid og på det spanske landshold, var Gordillo dog aldrig den absolut toneangivende på sit hold og da han samtidig var særdeles ydmyg, forsvandt han let i mængden.

Men Ruud Gullit huskede ham på sin store dag i 1987 og gav Gordillo en velfortjent hyldest som et kærligt minde.

Historisk tilbageblik: Super Cup til La Real og 5 andenpladser til Real Madrid

SupercupLaReal og 5 andenpladser

I 1982 spillede man for første gang Super Cup i Spanien, altså mødet mellem mesteren og pokalvinderen.

Det blev et opgør mellem mestrene fra Real Sociedad og pokalvinderne fra Real Madrid og første opgør blev spillet den 13. oktober på Estadio Santiago Bernabéu.

De to klubber havde på det tidspunkt nogle ekstremt intense og tætte opgør. Real Sociedad var dobbelte mestre, men havde forinden tabt mesterskabet på næstsidste spilledag til Real Madrid, da man løb ind i sæsonens første nederlag mod Sevilla, men året efter fik man hævn over Real Madrid, da Zamora i sidste minut i sidste kamp scorede sejrsmålet og dermed snød Real Madrid, der allerede var begyndt at fejre mesterskabet efter sejren mod Valladolid.

Opgøret i Super Cuppen på Estadio Santiago Bernabéu blev akkurat så drabeligt, som man kunne forvente. Det havde været svært at finde datoer for kampenes afvikling på grund af de to klubbers travle program hen over sommeren, men der var lagt i kakkelovnen til dette opgør, hvor kampens stakkels dommer fik rigeligt at gøre med at styre kampen, hvor der blev kastet masser af genstande på banen og hvor han måtte uddele hele 14 advarsler, hvoraf to af dem ramte Juanito i løbet af kampens første 22 minutter.

På trods af det, vandt Real Madrid 1-0 på hovedstødsmål af Johan Metgod.

Returkampen blev spillet på det gamle Atocha-stadion i Sociedad den 28. december og det opgør blev endnu vildere end første kamp og dommer Pes Pérez måtte også hurtigt finde kortene frem, hvilket betød udvisninger til Real Madrids Juan José i det 22. minut og til Ángel i det 67. minut. I mellem disse to udvisninger – i det 53. minut – scorede Uralde det mål, som udlignede de to kampe og dermed måtte kampen ud i forlænget spilletid, hvor López Ufarte allerede i første minut scorede til 2-0, hvilket tvang Real Madrid frem på banen og det betød åbninger i defensiven, som Uralde udnyttede til at score til 3-0 og et perfekt sammenspil mellem Beguiristain og Bakero førte til, at Real Madrids Salgueiro lavede selvmål og dermed var derouten til at tage at føle på.

I løbet af sæsonen skulle det dog blive meget værre for Real Madrid og andenpladsen i den spanske Super Cup skulle blive symptomatisk for alt, hvad man rørte ved denne sæson.

I mesterskabskampen var Real Madrid med helt frem til sidste spillerunde, hvor man ude mod Valencia kunne nøjes med uafgjort eller måske endda tabe, hvis blot ikke Ath. Bilbao vandt ude over Las Palmas. Men Real Madrid tabte med 1-0 på en scoring af Tendillo, mens Ath. Bilbao gjorde kort proces og vandt 5-1 de canariske Øer.

Real Madrid havde dog fortsat muligheder for pokaler, idet man også havde nået Pokalvinder-finalen, hvor man skulle møde Alex Fergusons Aberdeen i Göteborg, men det opgør tabte man efter forlænget spilletid med 2-1.

Og så var der Copa del Rey-finalen mod Barcelona, som skulle spilles i Zaragoza og den blev vundet af Barcelona på et spektakulært hovedstød af Marcos.

Sidste håb forsvandt med den daværende liga Cup, hvor man igen skulle møde Barcelona. Det var et opgør over to kampe, hvor første kamp endte 2-2 i Madrid, mens man tabte 2-1 i Barcelona.

En hård sæson med masser af finaler, men desværre også lige så mange andenpladser var en kendsgerning.

Historisk tilbageblik: Di Stéfano: Hvis jeg var min kone......

Di Stefano hvisjegvarminkone

I dagens fodbold er det ikke ualmindeligt at se professionelle fodboldspillere reklamere for ting, som ligger langt væk fra deres gesjæft, men på Alfredo di Stéfanos tid var det et sjældent syn.

Og vores argentinske legende kom da også i gevaldig modvind den 16. december 1962, da han optrådte på en helsides reklame i avisen, hvor hans overkrop var klædt i Real Madrid-trøjen, mens underkroppen var byttet ud med et par kvindeben let over kors og med strømpebukser og med teksten: Hvis jeg var min kone, ville jeg gå med strømpebukser fra Berkshire.

Reklamen skabte decideret skandale i Spanien, hvor Madridistas måtte krybe langs murene i skam for ikke at møde hånlatteren fra omverdenen og det blev ikke bedre af et TV-spot samme dag, hvor man så Alfredo di Stéfano komme driblende med en bold mod kameraet, hvor han stoppede op og en journalist spurgte:

- Vi er sammen med Alfredo di Stéfano, verdens bedste spiller, som vil give os en vigtig meddelelse.

Hvorefter Di Stéfano sagde:

- Ved I, hvad jeg vil sige? Hvis jeg var min kone ville jeg gå med strømpebukser fra Berkshire.

Herefter drejede kameraet nedad og en montage viste et par kvindeben i stedet for argentinerens bentøj.

Reklamen blev på ingen måde godt modtaget i Real Madrid, hvor man ikke havde hørt om den og Don Santiago Bernabéu havde et heftigt skænderi med Alfredo di Stéfano om at få stoppet reklamen, som var planlagt til at blive vist masser af gange i de første to måneder og herefter to gange om ugen i det efterfølgende 6 måneder, men Di Stéfano ønskede ikke at få stoppet reklamen.

Annoncen fortsatte derfor i nogle dage og skabte en sensationel kampagne, men det lykkedes Real Madrid at få stoppet reklamen ved at tilbagebetale de 150.000 pesetas, som argentineren ikke ville tilbagelevere. Og for Berkshire var det også en god handel, idet man helt gratis havde fået masser af reklame.

Alfredo di Stéfano havde på dette tidspunkt været ude af spillet siden slutningen af oktober og var også ude resten af året, hvor Real Madrid på næstsidste dag i 1962 tabte med hele 5-2 på udebane til Mallorca, men argentineren var tilbage til kampen mod Ath. Bilbao den 6. januar og for første gang i sin karriere i Real Madrid blev han mødt med en øresønderrivende pibekoncert fra de fremmødte Madridistas.

Alfredo di Stéfano viste dog, at hans ben fortsat kunne bruges til at spille fodbold med, idet han scorede to mål i kampen, som Real Madrid vandt med 3-2. Argentineren var også kraftigt medvirkende til, at Real Madrid senere kunne genvinde mesterskabet, endda med hele 12 points ned til Atlético Madrid.

Historisk tilbageblik: Luis Figo og grisehovedet

Grisehoved

På en dag, hvor Sporting Lissabon og Real Madrid mødes, er det oplagt at tage jer med tilbage til den 22. november 2002, hvor Luis Figo (fortid i begge klubber) var på besøg med Real Madrid på Nou Camp for anden gang til opgøret mod sin tidligere klub, Barcelona.

Forud var gået historien om Florentino Pérez´ opsigtsvækkende køb af portugiseren ved simpelthen at udnytte frikøbs-klausulen til at hente den populære offensiv-spiller til den spanske hovedstad som løfte i præsidentvalget i 2000.

Luis Figo var første gang tilbage på Nou Camp som Real Madrid-spiller den 21. oktober, hvor han blev udsat for en øredøvende pibekoncert i en kamp, hvor han ikke turde nærme sig kanterne og tage hjørnespark, som han ellers normalt gjorde, af frygt for kasteskyts. Real Madrid endte med at tabe opgøret med 2-0, men hadet til Real Madrid i almindelighed og Luis Figo i særdeleshed stod i flammer denne aften, selv om Barcelona selv havde hentet Rivaldo ved at betale frikøbs-klausulen.

Året efter var Luis Figo ikke med i opgøret i Barcelona på grund af karantæne, men i 2002 var han tilbage og op til opgøret var der stor kritik af hans fravær året forinden og hans første optræden i første kamp, hvor han ikke spillede på fløjen.

Luis Figo forventede dog, at kritikken var aftaget og bedyrede derfor over for holdkammerater og træner, at han denne gang ville tage hjørnespark. Som sagt så gjort.

Kampen den 22. november 2002 vil blive husket for en eneste ting. Grisehovedet. Alle kan erindre billedet af grisehovedet liggende i græsset, smidt fra tilhængerne sammen med en masse andre ting. I dagene efter kampen forsøgte Barcelona ellers at antyde, at billedet var opfundet af avisen, mens præsident Joan Gaspart forsvarede tilhængernes handlinger ved at kalde Luis Figo for en provokatør, som kun opildnede til ballade ved at tage hjørnesparkene.

Den spanske TV-kanal Telecinco kunne dog vise klip, hvor grisehovedet blev kastet fra tilskuerpladserne og dommer Medina Cantalejo måtte da også afbryde kampen og sende spillerne i omklædningsrummet, mens Barcelona via højttalere forsøgte at få styr på deres uvorne fanskare. Spillerne var tilbage et kvarter senere og fik afviklet 0-0-kampen i nogenlunde ro og orden.

Ved hjemkomsten til Barajas-lufthavnen blev Luis Figo mødt af hundredevis af Madrid-fans, der opfattede ham som en helt, og allerede dagen efter var det store samtale-emne, hvor mange spilledages karantæne Barcelona ville få for tilskuer-urolighederne.

Dommer Medina Cantalejo beskrev i sin dommer-rapport hændelserne som ”Alvorlige” og ikke ”Meget alvorlige”, hvilket tillod at der kunne sås tvivl om straffens udmåling. Liga-komitéen kom dog frem til, at Nou Camp skulle lukkes i to spillerunder, hvilket Barcelona med det samme afslog at følge og stik imod alle normer, indledte man en civil retssag for at få omstødt dommen. Det spanske fodboldforbund pressede ikke på for at få Barcelona til at stoppe den civile retssag, sådan som man tidligere havde gjort det med Deportivo, men i stedet trak sagen så meget i langdrag, at man kunne nå at få lavet reglerne om, således at straffen kun var bøde og ikke lukning af stadion.

Herefter trak Barcelona sit civile søgsmål tilbage og kunne altså nøjes med en bødestraf.

Men grisehovedet er der ingen, som har glemt......

Diskuter denne artikel i forumet.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.