unisportShop2017

Lidt om Estadio Alfredo di Stéfano

EstadioAlfredodistefano

Real Madrid spiller i aften sin første officielle kamp på Estadio Alfredo di Stéfano.

Det er beliggende midt i Real Madrids 1,2 hektar store træningsanlæg i Valdebebas og blev indviet i 2006.

Første spadestik blev taget af en – dengang – meget ung Dani Carvajal sammen med Alfredo di Stéfano.

Alfredo carvajal

Det blev indviet den 9. maj 2006, hvor Stade de Reims var inviteret som modstander. Det franske hold var det første, som Real Madrid slog i Mesterholdenes finale og denne aften i Madrid blev det til en sejr på 6-1. Sergio Ramos blev første målscorer på et hold, der stillede op således:

Casillas; Salgado, Ramos, Mejía, Roberto Carlos; Beckham, Guti, Robinho, Zidane; Cassano, Raúl.

Otte spillere i den nuværende trup har spillet på Estadio Alfredo di Stéfano, nemlig Nacho, Carvajal, Casemiro, Fede Valverde, Vinícius, Rodrygo, Lucas Vázquez og Mariano. Sidstnævnte har scoret 22 mål på denne bane, men mål-rekorden tilhører dog Álvaro Morata med 27 mål.

Foran Estadio Alfredo di Stéfano står en to meter høj statue af Alfredo di Stéfano. Den vejer 400 kg. og forestiller den legendariske fejring af en scoring i hjemmekampen mod Vasas Budapest.

Alfredo legendariskscoring

Alfredo statue

Estadio Alfredo di Stéfano har plads til 6.000 tilskuere, nemlig 4.000 på den vestlige langside og 2.000 på den østlige langside. Det kan dog udvides helt op til 25.000 tilskuere, som er tiltænkt i fase 4.

Det er et fuldt funktionsdygtigt stadion i forhold til pressen. Der er således 10 kabiner til radio-journalister, ligesom den skrivende presse har 28 pladser og der er 32 kommentator-pladser. Herudover er der naturligvis presse-sal og alt hvad man ellers finder på et stadion til pressen.

Ligesom det øvrige Ciudad Real Madrid er også Estadio Alfredo di Stéfano 100% økologisk og det vil sige, at det varme vand bliver lavet via store solceller på toppen af stadion, ligesom det kolde vand kommer fra istanke, lavet på solceller.

Samtidig er Estadio Alfredo di Stéfano et multi-stadion, som kan benyttes til andre formål end fodbold og det kan eksempelvis være koncerter og lignende.

Log-på for at kommentere
Diskuter denne artikel i forumet.

Zidane: Vi er tilbage og vi vil give alt

Zidane Salamanca 220120

Zinedine Zidane mødte i går spansk presse forud for kampen mod Eibar og han indledte med at sende en besked om tanker og støtte til de personer, som har mistet nogle af deres kære under Corona-krisen.

Han sagde således:
- Jeg vil gerne udtrykke min støtte til alle, som har mistet deres kære og min tak til alle i sundhedsvæsenet, som har reddet folk via det store arbejde, de har gjort. Og til alle vores medlemmer af Familien Real Madrid, som vi har mistet. Det var vigtigt at få sagt dette.

Herefter gik han over til at svare på spørgsmål fra journalisterne, blandt andet om at skulle spille på Estadio Alfredo di Stéfano:
- Det er vores stadion, om end det er rigtigt, at vi er vant til Estadio Santiago Bernabéu, men vi vænner os til det, som vi skal. Udfordringen er den samme og vi er klar til at spille på dette stadion.

Der var naturligvis også stor interesse for Marco Asensio og Eden Hazard, som er tilbage efter skader:
- Det gode er, at de har haft tid til at forberede sig. De har trænet normalt og de vil være til disposition og det er en god nyhed for os.

Zinedine Zidane blev også bedt om at forholde sig til det faktum, at man nu må gøre brug af fem indskiftninger:
- Jeg mener ikke, at det giver nogen en fordel og andre ikke, jeg tænker ikke på det, det er andre normer og det vænner vi os til. Vi har derudover muligheden for at udtage 23 spillere. Det afhænger af kampen, om jeg vil gøre brug af alle fem indskiftninger. Jeg kan gøre det i en kamp og i en anden kamp, bliver det kun til to indskiftninger. Vi må se, hvordan vi afslutter kampene, men det er godt at have to indskiftningsmuligheder mere.

Endelig blev han også bedt om at fortælle om det at skulle spille uden tilskuere:
- Jeg bryder mig ikke om at spille uden tilskuere, men vi har en regering, som arbejder på dette og det accepterer vi. Det vil ikke fratage os glæden ved at skulle spille. Vi savner vores fans. Vi er glade for at være tilbage på banen og vi vil give alt.

Log-på for at kommentere

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.