Castilla fik uafgjort mod tophold

Logo Realmadrid 010101

Castilla tog lørdag imod tabellens andenplads, UD Ibiza, i årets anden kamp, og for sjette gang i streg gik Raúls tropper fra banen uden at have tabt.

 

Kampen startede med et par fine chancer til Gonzalo og Palacios efterfulgt af et overtag til Castilla. De to førnævnte spillere kom begge til en mulighed mere i første halvleg, men bolden ville ikke ind, og derfor gik de to hold målløse til pause.

I anden halvleg kom Ibiza bedre med, og mens de tog initiativet, stoppede Castillas chancer med at opstå. Og i det 70. minut gik det så endelig galt, da Ibiza scorede efter et hjørnespark. Heldigvis lagde Castilla sig ikke ned, og syv minutter senere kunne Aparicio, der var blevet skiftet ind blot et par minutter forinden, score på oplæg af venstrebacken Obrador. Det blev også kampens slutresultat, der må siges at være positivt for Castilla, idét man spillede mod rækkes nummer to.

Dermed er Castilla nu på niendepladsen i tabellen med otte point op til femtepladsen, der giver oprykningsplayoff, mens der er ti point ned til nedrykningsstregen.

Castillas hold: Cañizares, Obrador, Theo, Álvaro (Aparicio, 75’), Edgar, Asencio (Cuenca, 60’), Gonzalo, Lorenzo, Manuel Ángel (Peter, 75’), Palacios (David, 75’) og Ribes.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...

Annonce