Ancelotti med i Champions League-semifinalen i fire forskellige årtier

Ancelotti inter

Real Madrid er igen i år med i semifinalerne i Champions League, og ligesom det lidt er en vane for Los Blancos, har også Carlo Ancelotti stor erfaring med at nå dette stadie i turneringen.

Det er nemlig ottende gang, at italieneren får sit hold i semifinalen ud af 18 forsøg. Første gang var med Juventus i 1998/99-sæsonen, hvor man tabte til de senere vindere Manchester United.

Dernæst nåede han semifinalen fire gange med AC Milan i sæsonerne 2002/03, 2004/05, 2005/06 og 2006/07. Heraf endte han med at vinde turneringen to gange, mens han også tabte den berømte finale i Istanbul til Liverpool efter at have været foran med 3-0. Derudover tabte han en af semifinalerne til Barcelona, der endte med at vinde turneringen samme år, nemlig i 2006.

De resterende tre af de otte semifinalepladser er kommet med Real Madrid i alle Ancelottis tre sæsoner i klubben. I 2013/14-sæsonen klarede man den hele vejen til finalen, hvor man vandt La Décima, mens man året efter tabte til Juventus i semifinalen. I denne sæson er han her igen, og denne gang er det Manchester City, der er modstanderen.

Disse tal vidner også om, hvor længe Ancelotti har været del af topfodbolden, idét han er den eneste træner, der har nået Champions League-semifinalerne i fire årtier, nemlig i 90’erne, 00’erne, 10’erne og nu 20’erne.

Ancelotti er tilmed én af tre trænere, der har vundet Champions League flest gange, da han har vundet tre trofæer. Han er dog den eneste af de tre, der har gjort det med flere klubber, idét Zinedine Zidane vandt sine tre trofæer med Real Madrid, mens Bob Paisley vandt sine tre med Liverpool.

Log-på for at kommentere

Ceballos ude med Covid-19

CEBALLOS 19

Real Madrid har ikke haft de store problemer med corona på det seneste, men i de sidste par uger er man på ny blevet ramt af en række tilfælde. Først var det Carlo Ancelotti, der missede Getafe-kampen og var tvivlsom til det sidste imod Chelsea, herefter måtte Jesús Vallejo melde afbud med en positiv coronatest, og nu er Dani Ceballos det seneste tilfælde.

Real Madrid melder på deres officielle hjemmeside, at spanieren har indleveret en positiv coronatest efter at have vist symptomer tidligere på dagen, og derfor venter nu en karantæneperiode.

Hverken Vallejo eller Ceballos er centrale spillere under Ancelottis ledelse, men frygten er naturligvis, at mere bærende spillere bliver ramt i den kommende periode, hvor trofæerne skal sikres.  

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.