Sevillas Papu Gómez: Real Madrid kan gøre det af med dig på ti minutter
Søndag aften er der storkamp i LaLiga, når Sevilla tager imod Real Madrid, og andalusiernes Papu Gómez har udtalt sig til Marca forud for den store kamp.
Her udtrykte argentineren stor respekt for Real Madrid:
- De er en meget farlig modstander, fordi de kan se ud som om, at de ikke er med i kampen, at de ikke kan score mål, men så pludselig gør de det af med dig på ti minutter. De har spillere med utrolig erfaring og kvalitet.
Real Madrids kampe imod PSG og Chelsea i Champions League er tydeligvis ikke gået ubemærket hen:
- Se hver der skete med dem (Chelsea, red.) og også med PSG. I det 70. minut dominerede de kampen, og så tabte de kampen i løbet af ti minutter. Imod Chelsea var det det samme… de spillede flot i 70 minutter, men når du skruer ned for tempoet, gør Real Madrid det af med dig.
Carlo Ancelotti skal dog finde på løsninger imod Sevilla, idét man er uden venstrebackerne Ferland Mendy og Marcelo, der er ude med skader, mens Casemiro sidder ude grundet den unødvendige karantæne, han fik skaffet sig imod Getafe.