Fremtiden tegner lys

6 år 11 måneder siden #1 af Administrationen

Real Madrid har en klar strategi i disse år, når det kommer til køb af spillere.

I de tre seneste sæsoner har man således hentet 13 spillere med en gennemsnits-alder på 21 år og dermed er man i høj grad i gang med at skabe et fundament til fremtiden, men også spillere som med det samme kan gå ind og gøre en forskel på holdet.

Det gjorde man eksempelvis med James (købt som 23-årig) og Mateo Kovacic (købt som 21-årig), men også Danilo (23 år), Morata (23 år) og Kroos (24 år), mens Asensio blev indkøbt med udvikling for øje og han er allerede nu en vigtig spiller i truppen.

Til den kommende sæson ventes det, at lejesvendene Marcos Llorente (22 år) og Jesús Vallejo (19 år) indlemmes i truppen og det samme gør sig gældende for Theo Hernández (19 år), mens Kylian Mbappé (18 år) også bliver nævnt oftere og oftere.

Real Madrids nuværende gennemsnits-alder er 26,7 år, men den vil falde i den kommende sæson med tilgangen af de 3 (måske 4) ovenstående spillere, mens man på målmandsposten overvejer at udskifte 30-årige Keylor Navas med enten 24-årige Thibaut Courtois eller 26-årige David De Gea.

Lidt længere ude i fremtiden står nye unge folk klar, som for eksempel 18-årige Vinicius (hvis kontrakten som ventet underskrives), Federico Valverde (18), Sergio Díaz (18) eller Augusto, som også ankommer til Madrid, når han fylder 18 inden for de næste måneder. Og så er norske Martin Ødegaard (17 år) fortsat ikke afskrevet.

Herunder ser I en liste over de 13 spillere, som er hentet i de seneste 3 sæsoner med deres alder på købs-tidspunktet. Det er værd at bemærke alderen for Keylor Navas og Kiko Casilla, som trækker alders-snittet voldsomt op, mens Lucas Silva sandsynligvis aldrig vender tilbage til Real Madrid igen.

2017-18
Theo 19

2016-17
Morata 23

2015-16
Casilla 28
Lucas Vázquez 24
Danilo 23
Kovacic 21
Asensio 19
Vallejo 18

2014-15
Keylor 27
Kroos 24
James 23
Lucas Silva 21
Odegaard 16

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 11 måneder siden #2 af Hugol
Besvaret af Hugol på emne Fremtiden tegner lys
Frederico Valverde og Sergio Diaz samt Martin Ødegaard har været utrolig skuffende i mine øjne. Ikke nogen som jeg ser man bør holde på i fremtiden.

Men man kunne for eksempel nævne Tejero som i enkelte tilfælde har været en del af førsteholds truppen i denne sæson. Han bliver nok udlejet til en klub i Primera. Endvidere har man jo stadig Medran som ikke har haft den store succes i Valencia, hvorfor man bør afvente lidt.

Hvor jeg ser et problem ift alderen er at vi står med meget store spring i mellem de unge og ældre erfarne i truppen, men det kan i den grad også have positive udfald.

Har valgt at takke af på forum!

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 11 måneder siden #3 af Fondo_Sur
Besvaret af Fondo_Sur på emne Fremtiden tegner lys
Det er utroligt vigtigt med alle disse dygtige og unge spillere. For at fremtiden for alvor skal blive være lys, er man dog nødt til at erhverve sig MBappé. Så simpelt er det.
Følgende bruger(e) sagde tak: MadridistaPorVida

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 11 måneder siden #4 af MadridistaPorVida
Lige mine ord Fondo, Mbappe bliver jo kun bedre og bedre. Han er også selv interesseret i et Real skifte. Et most køb, ingen diskussion, bare all in på den 18 årig diamant. Og jeg vidste bare han ville score en basse idag, han var også tæt på mere end en gang hvis ikke det var for historiens bedste målmand som på mærkværdigvis bare holder det høje niveau år efter år. Lad nu være med at komme efter mig med Iker. Det kan godt være Iker har vundet prisen 1 gang mere end Buffon som verden bedste målmand. Men Buffon har altså været der siden dag og jeg har personligt aldrig set nogen komme på et højere niveau end Buffon havde i 2006 "Vm", og han har været runner up til prisen som verdens bedste 6 gange, flest gange i historien "fra 1987". En skam Casillas ikke holdte niveaut, for så ville han helt sikkert havde lukket den debat.

HALA MADRID Y NADA MAS!!!
Følgende bruger(e) sagde tak: Fondo_Sur

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 11 måneder siden #5 af Daniel
Besvaret af Daniel på emne Fremtiden tegner lys
Jeg elsker Real Madrids nye indkøbspolitik. Det er åbenlyst, at Perez har lært en masse fra sin første galactico-periode, hvor Real Madrid til sidst stod med røven i postkassen, da superstjernerne begyndte at vise alderstegn. Det kommer slet ikke til at ske i denne omgang!

Real Madrid har store talenter til at løbe rundt i ungdomsafdelingen. Dem jeg har bidt mest mærke i på Castilla er: Luca Zidane, Hakimi, Lienhart, Tejero, Valverde, Febas (jeg elsker den dreng) og Diaz.

Det er selv sagt ikke sikkert, at alle bliver stjerne i Real Madrid, men ALLE har potentialet til "at lave en Carvajal/Lucas/Casilla/Casemiro/Morata" - det bliver usandsynligt spændende at følge de spillere.

På Juvenil A har jeg særligt bidt mærke i Franchu, Dani Gomez, Mink Peeters og Cobo i forbindelse med Youth League. Det er ikke helt dumt, og så kan andre garanteret byde ind med flere spændende spillere i egne rækker.
Følgende bruger(e) sagde tak: Kassow-Rossing, Dios, Brylle, Fondo_Sur

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum