Benzemas kanonstart
Det går godt for Benzema. Historisk godt faktisk.
For angriberen har leveret solide indsatser i denne sæson for Real Madrid, og nu bakkes franskmanden op af statistikken. For faktisk har 9'eren aldrig tidligere præsteret at score fire mål, og lave to assists i de første fem kampe af en sæson.
Bedst så det ud i 2011/2012, hvor angriberen nettede tre gange og lagde op til to mål sæsonens indledende håndfuld opgør. Det var i øvrigt selvsamme sæson, hvor angriberen i alt nettede 32 gange. Det hidtil højeste antal i Real Madrid-tiden.
