Real Madrid får verdens største trøjesponsor-kontrakt

Ifølge spanske Marca er Real Madrid og Adidas tæt på at lukke den største trøjesponsor-aftale i verden.

 

Real Madrid står til at indkassere intet mindre end 140 millioner € om året, hvilket er markant mere end den trøjekontrakt, som Manchester United lavede med Adidas sidste år, som lød på 98 millioner €.

 

Til sammenligning lavede Bayern München sidste år en trøjekontrakt af 15 års varighed med Adidas, som indbringer den tyske storklub 60 millioner € de første år og op til 90 millioner € mod kontraktens slutning.

 

Real Madrids kontrakt er af 10 års varighed og altså med 140 millioner € om året.


Seneste artikler...