Efter Real Madrid-Barcelona, spansk Super Cup, 2. kamp

6 år 7 måneder siden #1 af Administrationen

Den spanske Super Cup er i hus og Madridista.dk følger op på kampen.

1) Det gjorde Real Madrid godt
Dejan: Høj effektivitet ved de offensive omstillinger, som Barcelona på ingen måde kunne følge med i. Derudover bød kampen periodevist på noget af det mest overlegne Real Madrid-spil, længe set i et Clasico-opgør: den iskølige boldomgang, genpresset og spilleglæden som strålede i hver og én af de hvidblusede, eksemplificeret ved hæl-og-tå-afleveringerne og de efterfølgende ooolé-tilråb fra de kongeblå lægter – man kunne ikke være andet end begejstret, ved at se et så sammenspillet og harmonisk Real Madrid-mandskab, som ser lige så sultne ud - hvis ikke mere – som i sidste sæson
Christian: Hvad gjorde man ikke godt? Man startede ud som lyn og torden og gjorde Barcas mænd til børn igen ved højt pres, fart og præcision og med en flydende lethed, som om dette var en start-11'er, der har spillet sammen hele livet. Man gjorde det mere klart end nogensinde: Real Madrid er nu Barca overlegne.
Jesper: Kampens indledning, hvor man aldrig gav Barcelona ro og reelt afgjorde kampen med den hurtige scoring og det flotte spil, var særdeles overbevisende og giver store forventninger og forhåbninger for sæsonen.

2) Det gjorde Real Madrid skidt
Dejan: Back-kæden blev igen og igen gennemspillet ved overlap, og dette blev kun delvist tilgivet og glemt af Keylor Navas’ mange flotte aktioner
Christian: Man lukkede kampen ned i 2.halvleg. Jo jo, Zidane har tankerne på søndag, men jeg ville så gerne have set en ordentlig afklapsning. Jeg tror, vi må vente til en El Clasico i år, hvor Ronaldo får 90min. Han ville aldrig aldrig aldrig tillade, at man blot kørte 2-0 hjem med den niveauforskel.
Jesper: Det er helt fair, at man kører lidt på automat-pilot i anden halvleg, hvor kampen er afgjort, men det er aldeles unødvendigt at Barcelona skulle komme frem til tre forsøg på træværket og andre ”nærved og næsten”-chancer. Her skal vi blive bedre til at spille med større kølighed.

3) Kampens spiller
Dejan: Det er nærmest ikke fair, kun at vælge én spiller efter sådan en holdpræstation, men valget falder på Mateo Kovacic. Han viste endnu engang sin brede palet af fodboldkvaliteter, som bød på defensiv støtte, tekniske lækkerier og et gyldent overblik.
Christian: Varane for anden Clasico i træk? Hvis ikke, så må valget falde på Benzema. Er du vimmer, hvor var det en gennemført perfekt kamp af en forward. Han lægger det første pres, bruger sin fysik i duellerne, scorer og viser fantastisk overblik. Der er jo ikke andre angribere i verden med den pakke, når Benz ENDELIG spiller godt.
Jesper: Raphaël Varane spiller med stor sikkerhed og selvtillid i øjeblikket. Det vil være fantastisk, hvis han endelig kan tage det sidste skridt op og blive den verdensklasse-forsvarer, som han var forudbestemt til at blive.

4) Kampens badebold
Dejan: Ramos’ initiativ til at spille beach-volley i stedet for fodbold. Ikke at det var en forfærdelig handling, at række bolden frem til Messi for derefter at kaste den væk, det var blot unødvendigt, og det havde klædt kaptajnen med en mere hæderlig gestus.
Christian: Ingen spillede reelt dårligt. Men Carvajal... Han ligner bare ikke den back, som var både defensivt, offensivt og teknisk overlegen på den kant i foråret. Måske har jeg for store forventninger til ham efterhånden? Nu bliver jeg sikkert sablet ned, men Asensio var også mere eller mindre usynlig efter de første 20min. Men hans perle vejer godt op...
Jesper: Der er jo ikke nogen spillere, som var decideret dårlige, men mit bud falder på Toni Kroos, som jeg lige syntes manglede det sidste for at brænde igennem.

5) Kampens detalje
Dejan: Marco Asensios perle af en scoring. Værd at bemærke er det, at det var noget nær en kopi af sin debut-scoring fra sidste års udgave af UEFA Super Cup.
Christian: Tja, Bernabeu vuggede, mens de råbte "Iniesta". Hvis der er en Barcaspiller, jeg kan døje, og når nu Barca alligevel var det tabende hold, så savner man faktisk Iniesta en smule...
Jesper: Cristiano Ronaldo var ude med karantæne. Bale, Isco og Casemiro var på bænken. Og det betød ikke det fjerneste for Real Madrids spil. Man har fornemmelsen af, at Zidane kan lægge alle navnene i en pose og trække 11 spillere til en kamp og så går de bare ud og præsterer. Den evne kan Zinedine Zidane ikke roses nok for og han er måske den bedste træner i verden i øjeblikket.


Kampfakta:
Real Madrid – Barcelona 2-0 (2-0)
1-0 Asensio (5.)
2-0 Benzema (39.)

Dommer: Sánchez Martínez.

Gule kort: Mascherano, Luis Suárez (Barcelona)

Røde kort: Ingen.

Real Madrids hold: Keylor Navas, Carvajal, Ramos, Varane, Marcelo, Kovacic (Casemiro, 62. min.), Kroos (Ceballos, 80. min.), Modric, Asensio (Theo, 75. min.), Lucas Vázquez, Benzema.

Barcelonas hold: Ter Stegen, Umtiti, Piqué (Semedo, 50. min.), Mascherano, Sergi Roberto, Busquets, Rakitic, Alba (Digne, 78. min.), André Gómes (Deulofeo, 72. min.), Messi, Suárez.


Statistik Real Madrid-Barcelona:
Boldbesiddelse: 54%-46%
Skud på mål: 14-12
Off side: 4-2
Vundne dueller: 53,5%-46,5%
Vundne luftdueller: 40%-60%
Hjørnespark: 6-3
Gule kort: 0-2
Røde kort: 0-0
Straffespark: 0-0
Afleveringer: 586-516
Vellykkede afleveringer: 88,2%-88,6%
Indlæg: 17-11

Frispark: 10-12


 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 7 måneder siden #2 af Administrationen
1) Det gjorde Real Madrid godt
2) Det gjorde Real Madrid skidt
3) Kampens spiller
4) Kampens badebold
5) Kampens detalje

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 7 måneder siden #3 af ElMadrid
1) Det gjorde Real Madrid godt
Første halvleg. Overlegent spil og dermed ydmygede Barcelona. 68 Kampe i streg med at score mål, første El Clasico i over et årti, hvor vi har højere boldbesiddelse (især i første halvleg) og forhindrede Barcelona i at score i 24 El Clasico i træk. Inden kampen ønskede jeg mig virkelig en sejr fordi det vil forværre Barca's situationen og gøre det meget svært og dermed lægge en pres på valverde. Dømt ud fra hans udtalelser og hans bekymrende miner i kampen, så ligner han en mand der er på mission impossible.

2) Det gjorde Real Madrid skidt
Faldt for meget ned i tempo i anden halvleg. Det gav Barcelona lidt luft. Jeg har, som så mange andre herinde, håbet på at vi gav dem en lektion og dermed gjord dem mere desperate, selv om de er det i forvejen. Det var på mange områder tæt på en episk aften og kigger man på tilskuerne ved målene, så ligner det også at det var en aften hvor alle vi have set Madrid smadre Barcelona. Nej, hvor de skal være glade for at en hvis herre ikke var med i går. Der var ellers masser af plads og chancer til en (endnu en) store aften fra ham.

3) Kampens spiller
Tja..hele holdet og NAturligvis også Zizou.

4) Kampens badebold
Tempoet i anden halvleg og de mange forsvars fejl.

5) Kampens detalje
Vi er gået fra at Barcelona ser sig selv som verdens bedste klub til at udtale: Madrid er ikke overvindelige..det siger det hele!!
Sidste redigering: 6 år 7 måneder siden ved ElMadrid.
Følgende bruger(e) sagde tak: MadridistaPorVida

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 7 måneder siden #4 af Carlos3
1) Det gjorde Real Madrid godt
Det fremragende genpres og så boldomgangen var intet mindre end eminent stort set hele kampen, selvfølgelig var der boldtab men det gjorde arbejdsraseriet i genpresset op for og det var fandme fedt at se.
2) Det gjorde Real Madrid skidt
Varane spiller en fantastisk kamp og viser den klasse man har ventet på siden Mourinho introduceret os for ham, men hans forsvars kolleger ser til tider lidt uskarpe ud og det giver barca nogle unødvendige chancer. Men jeg er ikke i tvivl om at Zidane nok skal få finpusset det hele i løbet af sæsonen, så vi er en velsmurt maskine igen når vi går i de sidste par afgørende måneder hvor der ikke er plads til fejl.
3) Kampens spiller
Jeg er måske alene med den, men jeg synes Navas stod fantastisk og viste ved skarp situation at han kan komme hurtigere ned og lægge i græsset en Suarez, fremragende kamp af den ellers udskældte målmand. Men som sagt er det unfair kun at nævne så honrable mentions går til Varane, vores kroatiske midtbane duo og Benzema, for satan hvor har vi ventet længe på at se Benzema i sådan et spilhumør, fantastisk at se!
4) Kampens badebold
Den er svær, men ja Carvajal og Kroos er ikke endnu helt deroppe hvor man gerne vil have dem, Asensio slipper fordi han stadigvæk er ny og ikke en så rutineret kraft som de 2 er og skal være.
5) Kampens detalje
Hele opspillet til Benzemas mål opsummere hele billedet af kampen og hvor godt man spillede, hæl og tå, generobringer og så et resolut slutprodukt. til dem der gerne vil genopfriskes: streamable.com/ilrbw

"I chose Real Madrid instead of Barcelona because I'm a winner, not a loser"

- Alfredo Di Stefano
Følgende bruger(e) sagde tak: ElMadrid, MadridistaPorVida

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 7 måneder siden #5 af MadridistaPorVida
Dejligt at se Navas få den ros han fortjener. Hvis han havde lavet samme præstation igår som Ter Stegen, så ville flere herinde sikkert mene at han skulle ud af Spanien med økonomi klasse så hurtigt som muligt. Syntes virkelig at han har været en nydelse at se på siden han ankom. GRANDE NAVAS! Giv ham 200 kampe mere!!

HALA MADRID Y NADA MAS!!!
Sidste redigering: 6 år 7 måneder siden ved MadridistaPorVida.
Følgende bruger(e) sagde tak: TcRedondo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 7 måneder siden #6 af Dios
Carlos3 skrev:

Men som sagt er det unfair kun at nævne så honrable mentions går til Varane, vores kroatiske midtbane duo og Benzema, for satan hvor har vi ventet længe på at se Benzema i sådan et spilhumør, fantastisk at se!


Hvor meget bedre skal Benzema så spille for at få højere end 3 hos dig? Du har givet Lucas 4, men ham nævner du bare ikke rigtig nogen steder.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 7 måneder siden #7 af Zyconith


0:40

Årha, Suarez. Klarer du den?

"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 7 måneder siden #8 af Carlos3

Zyconith skrev:



0:40

Årha, Suarez. Klarer du den?


Han er så ubeskriveligt nedern

"I chose Real Madrid instead of Barcelona because I'm a winner, not a loser"

- Alfredo Di Stefano

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 7 måneder siden #9 af Daniel
Det var en gigantisk oplevelse at se Real Madrid udradere Barcelona på Santiago Bernabéu - tæt på den største oplevelse for undertegnede nogensinde. Det var en ud af kroppen oplevelse at opleve den sitrende atmosfære omkring det kæmpemæssige stadion inden kampen, hvor der var flere tusinde mennesker allerede to timer før kampstart - ja, vi troede, at vi var tidligt på den, men det var vi så ikke - der på den ene side var med til at hylde Real Madrid-bussen og på den anden side var med til at pifte højlydt af Barcelona-bussen.

Dagen inden kampen havde vi været inde og trave rundt på Santiago Bernabéu, og selvom det var stort at stå nede på grønsværen, sidde på bænken, se omklædningsrummet og komme tæt på legenderne og pokalerne, så måler det sig slet ikke med den oplevelse 78.000 ellevilde passionerede Real Madrid-tilskuere kan byde på. Hold nu kæft en stemning der var på Santiago Bernabéu sent onsdag aften! Det var på mange måder magisk - jeg håber virkelig, at I kunne fornemme det gennem flimmerkassen.

Lige et par ting på stadion inden kampen: Jeg troede faktisk, at Benzema var en overvejende upopulær skikkelse på Santiago Bernabéu, men det blev helt tydeligt for mig, at Santiago Bernabéu elsker ham og senere, at Benzema elsker Santiago Bernabéu. Da spillerne blev råbt inden kampen var han nok den spiller, foruden El Capitán og Zidane, der høstede det største råb. Det var bemærkelsesværdigt.

Men det kan I da selv lige vurdere her: streamable.com/n768t og her: streamable.com/8374d

Hala Madrid y Nada Más-hymnen inden kamp var kuldegys-fremkaldende. Det er bare en helt speciel oplevelse, når 78.000 tilskuere skråler det legendariske omkvæd ned mod spillerne på grønsværen.

I kan måske fornemme det en smule her: streamable.com/1gjk5 og her: streamable.com/agz3k

Videoerne er bare mobil-kvalitet, så undskylder på forhånd ;-)

Hvordan oplevede jeg så kampen?

Jeg mener, at Real Madrid spillede en komplet kamp. Første halvleg var naturligvis hjernedød go', nok den bedste halvleg i Zidanes regeringstid, men nok også den bedste halvleg fra Real Madrids side i dette årti, men det kan også godt være, at mit postulat bliver lidt farvet af, at jeg sad på Santiago Bernabéu og oplevede euforien omkring Real Madrids berusende spil samtidig. Anden halvleg var lidt mere afdæmpet, men Real Madrid var ganske enkelt i kontrol.

Som resten af forum inden kampen var vi lidt irriterede over, at Isco ikke skulle starte kampen. Ham havde vi sgu glædet os til at se. Det stod dog bare meget hurtigt klart, at Zidane IGEN IGEN havde læst kampen rigtigt. Missilerne Lucas og Asensio over for Barcelonas fart-forladte defensiv var godt set. Endvidere to hårdtarbejdende kantspillere, der var med til at lukke ned for Sergi Roberto og Alba, der på samtlige parametre såvel offensivt som defensivt kom til kort - de blev jo overspillet gang på gang med afleveringer i dybden fra Real Madrids midtbane og her kunne Mascherano, Se Queda og Umtitti slet ikke følge med.

Kovacic pakkede Messi ind og fik argentineren til at ligne en ubetydelig spiller på den europæiske fodboldscene. Jeg kan godt forstå, hvis det ender med, at M. Llorente ender med at blive lejet ud igen, da Kovacic sagtens kan navigere til UG på 6'eren - glem forresten ikke, at jeg havde ham som "årets gennembrud" inden sæsonstarten. Det er sgu startet ret godt ;-)

Varane pakkede Suarez ind og som kampen skred frem virkede uruguayaneren mere og mere demoraliserede over for franskmanden, der gang på gange spiste Kannibalen i løbeduellerne og mand-mod-mand duellerne. Og med tanke på, at disse to spillere skulle styre Barcelonas offensiv i Valverdes forsøg på 3-5-2, var det egentlig bare en formsag for Real Madrid at vinde kampen. Sådan virkede det imidlertid.

Og hvor var det da episk, at HELE Santiago Bernabéu skrålede Se Queda, Se Queda, Se Queda efter Pique, da han blev skiftet ud. Overskuddet var sgu højt den aften :-)

Jeg glemmer sikkert et par ting i farten, som Gåser måske kan supplere op på.

Målene:

Ja, vi havde jo knapt nok sat os til rette inden Asensio startede festlighederne med en forrygende scoring, som jeg personligt oplevede på en lidt sjov måde. Jeg jublede i hvert fald en brøkdel af et sekund senere end alle andre, da jeg var sikker på, at bolden strøg over, men jeg ser så nettet blafre, hvor efter jublen brød løs. Jeg har set scoringen efterfølgende, og den er jo sparket ind fra en absurd afstand fra mål, og man kan bare se Ter Stegen tænke: "Ikke igen, Asensio". Hele Santiago Bernabéu skrålede da også taktfast Asensio, Asensio, Asensio, Asensio efter den basse!

Da Benzema scorede til 2-0, og vi havde jublet samt fået kuldegysninger på ny over, at franskmanden lige klaskede følelserne ud på Real Madrid-logoet (det var for mig et smukt øjeblik), kiggede jeg rundt omkring mig og jeg lyver ikke, når jeg siger, at der var flere tilskuere, der på daværende tidspunkt sad med våde øjne. Det gav mig virkelig en oprigtig autentisk fornemmelse af, hvor meget disse tilskuere føler med Real Madrid. Det var endnu en stort øjeblik, som jeg aldrig vil glemme.

Real Madrids bedste spillere:

Jeg vil fremhæve fire spillere: Modric, Kovacic, Benzema og Varane.

Modric

Han er en rigtig Santiago Bernabéu-spiller, der bare tryllebinder publikum med sine finurligheder. Han dirigerer rundt med sine medspillere, fortæller når spillet skal forceres og når der skal holdes igen. Han er verdens med afstand bedste midtbanespiller. Kroos er verdens næstbedste midtbanespiller. Står André Gomes forresten og snurrer rundt endnu?

Kovacic

Det kan vist tælles på én hånd, hvor mange spillere, der har formået at få Messi til at ligne en ubetydelig fodboldspiller. Kovacic er i hvert fald med på den hånd. Foruden at pakke Messi ind fik han flere gange Barcelonas midtbane til at ligne træningskegler, som han bare strøg forbi med sin fantastiske fart på de første meter og sit fremragende retningsskifte. En ny stjerne er født. Det kan blive vildt med Kovacic. Måske endda vildere end med Modric. Det er store ord, men han var en fryd at se lege med Barcelonas spillere.

Benzema

Det var en fornøjelse at følge Benzema på Santiago Bernabéu. Særligt i første halvleg, hvor det også var nemmere for mit vedkommende, da Real Madrid angreb ned mod Fondo Norte, hvor vi sad. Men han orkestrerede om nogen Real Madrids offensiv, og drev flere gange gæk med Barcelonas forsvar, ligesom han var eminent i det opbyggende spil, løb mange meter rundt på grønsværen for at stå i en gunstig spilbar position. Endvidere fornemmede jeg også, at han egentlig var rimelig fin defensivt, hvor han et par gange kom i ryggen på et par Barcelona-spillere og prikkede bolden med en tå hen til en holdkammerat. Hvis det er sådan, at eksempelvis Sahinovic oplever Benzema, så kan jeg pludselig godt forstå 5-tallerne. For satan en kamp altså!

Varane

Den gamle Varane er tilbage, men det er alligevel en ny udgave af Varane, da franskmanden nu er mere kalkuleret i sit spil på grønsværen. Som jeg skrev lidt tidligere i dette indlæg, så pakkede han simpelthen Suarez ind. Uruguayaneren virkede hurtig over for Ramos, men langsom som en snegl over for Varane, der simpelthen bare besidder en uforlignelig speed i sine stænger. Real Madrid kan i princippet tillade sig at stå langt højere på banen end de reelt set gør med Varane på grønsværen. Jeg fornemmer lidt, at vi løbet af sæsonen kommer til at snakke om Varane blandt verdens bedste forsvarsspillere. Sikke en kamp!

De resterende spillere spillede hver især en fremragende kamp, men ovennævnte fire spillere var ganske enkelt magiske at følge. Kadencen går ned i anden halvleg. Det er klart. Men da Real Madrid spillede Barcelona ud af brættet i første halvleg var Modric, Kovacic, Benzema og Varane i absolut særklasse. Benzema var nok den af de fire, der blev mest usynlig, men Real Madrid trak trods alt også i håndbremsen, hvorfor de offensive aktioner blev færre.

Det eneste lille malurt ved hele showet var pokaloverrækkelsen. Det var en lidt fesen omgang, men sådan er det. Det var trods alt ikke Champions League-finalen vi var vinde og se. Jeg kan endvidere tilføje til dette, at der bliver buh'et gevaldigt lige inden, da der bliver råbt et navn op, der skal overrække pokalen (husker det ikke lige, men det er nok en La Liga-boss an en art).

Note: "Vi" = Gåser og jeg.
Følgende bruger(e) sagde tak: El Madridista, DarioGomez, asp3200, Dios, JimmyBroe, Zyconith, Sebberg, ElMadrid, Sahinovic, mat_hattrick og 5 flere

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce