Før Real Madrid - Tottenham, Champions League 3. runde

6 år 5 måneder siden #1 af Administrationen

Vi er klar med vores kommentarer til morgendagens CL-kamp mod Tottenham.

 

1) Dine forventninger til kampen:

Christian: RM er et andet hold i CHL end i ligaen. CHL er Real Madrids turnering, og jeg forventer, at Bernabeu vugger, og at holdet kommer ud med ild bagi. Det er en god modstander, men vi skal vise, at vi også højner niveauet, når modstanderen bliver bedre end Getafe.

Daniel: Det er den første kamp i indeværende Champions League-kampagne, hvor Real Madrid har mulighed for at vise det reelle styrkeforhold mellem verdens bedste liga og verdens mest opblæste liga. Real Madrid spillede en fornem kamp på Signal Iduna Park mod Dortmund og jeg forventer et eller andet sted, at Real Madrid også demonstrerer sin styrke mod Tottenham og basker englænderne ret så komfortabelt på Santiago Banerbéu - Champions League er den store scene og her er ingen bedre end Kongeklubben!

Jesper: Jeg forventer egentlig en forholdsvis sikker sejr, for der bør være markant forskel på Real Madrid og det de kalder en engelsk mesterskabs-kandidat.

 

2) Hvad skal der holdes særligt øje med hos modstanderen:

Christian: Tottenham har nogle spillere, der kan på egen hånd. Kane, Alli og selvfølgelig Eriksen. De skal ikke få et ben til jorden, og man skal særligt lade være med at komme bagud... for så kommer hjemmebanesyndromet tilbage.

Daniel: Eriksen og Kane. Særligt kontrafasen, hvor disse er uhyggelige. Længere er den egentlig ikke. Dembele - hvis han er med - på midtbanen er en spiller, der går under radaren i Tottenham, men han er et usandsynlig vigtigt bindeled på englændernes holdkort, hvorfor han ikke skal levnes megen tid på bolden.

Jesper: Pochettino gør det fremragende med Tottenham og man skal ikke undervurdere en spiller som Harry Kane, som scorer på næsten alt i øjeblikket.


3) Dit råd til Zinedine Zidane:

Christian: Zidane skal sørge for, at man kommer blæsende fra start. Benz og Ronaldo oppe foran. Ingen Asensio, men en Isco, der skal have frie tøjler. Casemiro skal sættes på Eriksen, og så skal man danne overtal på midtbanen, og dermed ødelægge Tottenhams force - hurtig effektiv boldomgang.

Daniel: Real Madrid skal bare ud og vise, hvor skabet skal stå. Der er ingen grund til at overlade initiativet til Tottenham. Og så lad os se Nacho på højrebacken!

Jesper: Gå efter at få førstepladsen sikret i puljen med en sikker hjemmesejr.

 

Real Madrids forventede hold: Navas, Nacho, Ramos, Varane, Marcelo, Casemiro, Kroos, Modric, Isco, Cristiano Ronaldo, Benzema.

Skader: Carvajal, Kovacic, Bale.

Karantæne: Ingen.

 

Tottenhams forventede hold: Lloris, Aurier, Alderweireld, Vertonghen, Rose, Dembélé, Dier, Son, Alli, Eriksen, Kane.

Skader: Ingen.

Karantæne: Ingen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 5 måneder siden #2 af Dios
1) Dine forventninger til kampen:

Jeg har enormt høje forventninger til Real Madrid idag. Er sådan set ligeglad med om vi vinder med 1 eller 2, men spillet på banen skal immervæk sidde lige i skabet, og være så overlegent som vi så det imod United og Barca. Vi kommer nok ikke tættere på den stærkeste opstilling i år, hvor det kun er Carvajal som er ude.

Jeg glæder mig sindssygt meget til, at se samarbejdet imellem Isco, Benzema og Ronaldo. Netop Isco får en nøglerolle idag, da mine forventninger til Tottenham er, at de vil stå med tætte kæder, men samtidig levere et aggressivt pres og håbe på at straffe Real på omstillinger. Det skal Isco udnytte i mellemrummet, selvom han nok vil blive mandsopdækket. Han må for guds skyld ikke komme for langt ned og hente bolden, for det har vi Kroos og Modric til.
Modric skal også ramme et niveau, hvor hans offensive flair og flow skal sidde lige i skabet. Isco vil få det svært, hvis ikke han får lidt hjælp fra vores 2 balancespillere.

Mit bud på et resultatet er 3-1 eller 3-2. Glæder mig også til at se hvad Kane kan overfor det nok bedste makkerpar i midterforsvaret. Ramos skal ind og slås med ham, og Varane skal tage sig af 2. boldene, hvor han med sin overlegenhed i overblik, placeringsevne, hurtighed og timing er så vanvittig.
Det er faktisk langtid siden jeg har glædet mig så meget til at se Real Madrid spille. Dels fordi de altid præstere godt imod de bedre mandskaber, men også fordi jeg håber den indbyrdes forståelse fra slutningen af sidste sæson stadig er intakt hos vores 3 forreste idag.

No solo soy perfecto, también soy Madridista.
Sidste redigering: 6 år 5 måneder siden ved Dios.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 5 måneder siden #3 af Fondo_Sur
Alli spiller vist ikke grundet karantæne... så vidt jeg kan se?

Glæder mig til kampen! Endnu en storkamp med disse fantastiske spillere. Lad os håbe, at spillet i dag bare kører.

Hvis Real Madrid spiller nogenlunde op til niveau, har et hold som Tottenham ikke en chance. 1) Hvis de presser højt, bliver de spillet rundt om, 2) Hvis de afventer, formoder jeg, at dette Premier League hold ikke kan lukke af, 3) Hvis de spiller med en tro på sig selv i alle spillets facetter, kan de ligeså godt glemme det. Det er dér Real Madrid er bedst. På mellemdistancen om man vil. På midtbanen.

Hala Madrid, god kamp til jer alle :-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 5 måneder siden #4 af Zyconith
Forventninger:

En mere jævnbyrdig kamp end de tidligere opgør. Særligt grundet den ustabilitet der har kendetegnet efteråret hos Real Madrid indtil videre og Tottenhams positive udvikling siden sidst.

Modstanderen:

Hele Tottenhams hold r at betegne som deres offensiv, meget lig os selv, måske er de mere dynamiske i deres angrebsspil. Så vi kommer hurtigt i undertal, medmindre Benz trækker tilbage og hjælper til og Ronaldo bliver fremme og mandsopdækkes.

Råd:

Få overtaget på midtbanen og spil den 'langsomt' men sikkert frem.

"En los momentos difíciles uno necesita cariño no más palos" - Ramos

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 5 måneder siden #5 af Sahinovic
Det giver lidt sommerfugle i maven hver gang Real Madrid skal spille en Champions League kamp på Bernabéu, mod et engelsk tophold.

Jeg glæder mig naturligvis til at se Benzema - Isco - Ronaldo konstellationen igen, den har været savnet!, men jeg personligt glæder mig nu allermest til Benzema i aften, da det typisk er disse type kampe hvor fokus og motivationen er højest hos ham, for spiller han godt, så rammer Real Madrid som regel altid deres højeste niveau.

Florentino Pérez
Sidste redigering: 6 år 5 måneder siden ved Sahinovic.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 5 måneder siden #6 af madrid2000
Zidane starter med Ashraf! Han kommer på den største test i dag, hvor vi rigtigt finder ud af, hvor han står.

Jeg lægger samtidig mærke til, at hvis vi kommer i problemer offensivt, så har vi Asensio og Lucas at smide ind. Ikke meget i forhold til sidste sæson, hvor vi også havde James og Morata. Synes vi står meget svagt mht, hvad vi har på bænken.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 5 måneder siden #7 af Steen

madrid2000 skrev: Zidane starter med Ashraf! Han kommer på den største test i dag, hvor vi rigtigt finder ud af, hvor han står.

Jeg lægger samtidig mærke til, at hvis vi kommer i problemer offensivt, så har vi Asensio og Lucas at smide ind. Ikke meget i forhold til sidste sæson, hvor vi også havde James og Morata. Synes vi står meget svagt mht, hvad vi har på bænken.


Det er så idiotisk. Perez og Zidane fejlede stort i sommer.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 5 måneder siden #8 af madrid2000

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 5 måneder siden #9 af mohbar
Achraf bliver bedre end Carva

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 5 måneder siden #10 af Forever-madrisimo
Rolig nu med Carvajal.

Men flot vi ikke købte en angriber, for Benzema er da noget så elendig afslutter og mangler kynisme

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 5 måneder siden #11 af Brylle

madrid2000 skrev: Zidane starter med Ashraf! Han kommer på den største test i dag, hvor vi rigtigt finder ud af, hvor han står.

Jeg lægger samtidig mærke til, at hvis vi kommer i problemer offensivt, så har vi Asensio og Lucas at smide ind. Ikke meget i forhold til sidste sæson, hvor vi også havde James og Morata. Synes vi står meget svagt mht, hvad vi har på bænken.

Jeg er ellers ret så tryg ved lige netop Asensio og Lucas og endda i højere grad end en ugidelig James, der har mere end svært ved at tæmme et klaver. En angriber mere havde været at foretrække dog og især når man skal trækkes med Benzema deroppe.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 5 måneder siden #12 af RGBlanco
Pis. Med er "ærgerligt" selvmål...
Derfor det er utilgiveligt at have en så skæv angriber som Benz, der skyder forbi frit mål efter Ronnis hovedstød på stolpen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce