MARCA: Dette års Champions League spilles færdig

5 år 5 måneder siden #1 af Benzeron
Nyheden om...

Nyheden om planlægningen af en såkaldt European Super League skaber i øjeblikket heftig debat rundt omkring i verden, og på kort sigt har der været bekymringer om, hvilken betydning det vil have for de igangværende turneringer, som flere af de klubber, der er involveret i projektet, fortsat er med i.

Fem af de otte resterende semifinalister i Europa League og Champions League er en del af projektet, nemlig Real Madrid, Chelsea, Manchester City, Arsenal og Manchester United. UEFA har været ude og true med alvorlige sanktioner til de tolv klubber, der bakker om om projektet, men ifølge MARCA betyder det ikke, at denne sæsons europæiske turneringer bliver afblæst, eller at European Super League-klubberne bliver smidt ud.

Således ser det altså fortsat ud til, at Real Madrid skal gøre klar til at spille imod Chelsea i næste uge. 

Endnu er intet dog officielt med hensyn til afviklingen af disse turneringer, og det samme gælder den kommende EM-slutrunde, der afvikles i juni og juli, eftersom UEFA har truet med at udelukke spillere fra klubber, der er med i European Super League-projektet, fra at deltage. 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 5 måneder siden #2 af plakalovic89
Hvis Super League bliver en realitet håber jeg at de bliver smidt ud af CL, La Liga og får frataget alle deres titler. Derefter brænder jeg alt mit Real merch og finder en anden klub. Hvis de i det mindste havde brug for at ødelægge fodbolden for at klare sig økonomisk, men det er ren og skær grådighed.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 5 måneder siden #3 af Estadio Santiago Bernabéu

plakalovic89 post=136153 skrev: Hvis Super League bliver en realitet håber jeg at de bliver smidt ud af CL, La Liga og får frataget alle deres titler. Derefter brænder jeg alt mit Real merch og finder en anden klub. Hvis de i det mindste havde brug for at ødelægge fodbolden for at klare sig økonomisk, men det er ren og skær grådighed.

​
Her er en, der har købt UEFA's og FIFA's udlæg :) Det er klogere at høre begge sider af sagen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

5 år 5 måneder siden #4 af plakalovic89
Har hørt begge udlægninger, er enig i at FIFA og UEFA er korrupte. Problemet er bare at man har 15 hold der ikke har mulighed for at ryge ud. Tottenham, Arsenal, Liverpool kvalificerer sig ikke en gang til CL i år. Juventus ryger ud til Lyon, Ajax og Porto. Inter og Milan har ikke vundet et mesterskab i 10 år. United har været midterklub i 8 af de sidste 10 år. Det skal være muligt for alle hold at spille en turnering og ingen skal føle sig fri for kval. Hvis klubberne er presset økonomisk, kan man lave et lønloft og transferloft, hvilket vil gøre det mere fair for alle. Men den her model ødelægger fodbolden og grådigheden tager over.
Følgende bruger(e) sagde tak: Lars1991

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum