Spansk medie: Bale har accepteret kinesisk tilbud
Ifølge det spanske medie Deportes Cuatro har Gareth Bale accepteret et ganske lukrativt tilbud fra den kinesiske klub, Jiangsu Suning, der forventes at blive offentliggjort senere i dag.
Nyheden kommer i kølvandet på, at den kinesiske klub tidligere på dagen begyndte at følge den walisiske offensivspiller på Instagram.
Da der er nogle helt specielle regler i det kinesiske fodboldforbund ved køb af udenlandske spillere, regner det spanske medie ikke med, at Real Madrid kommer til at modtage en stor pose penge for Bale.
På twitter bugner det i skrivende stund med flere tweets om, at Bale i første omgang afviste kinesernes forespørgsel, men hurtigt blev overbevist efter at have kigget mere på tallene på bundlinjen.
Således kommer Bale angiveligt til at tjene svimlende 40 millioner euro årligt i Jiangsu Suning og Real Madrid får 60 millioner euro for waliseren over fire rater fra den kinesiske klub.
