1902-1910

Den 6. marts 1902 mødtes en flok fodboldtilhængere i "Al Capricho", en lille butik ejet af Padrós-brødrene for at skabe Madrid Foot Ball Club.

1902 1910 2Carlos Padrós i en af de første spilledragter.

Fodbold var på den tid på ingen måde en populær sport i Spanien og mange havde kun hån til overs for den sport, som engelske handelsmænd havde bragt med til landet. Ingen kunne derfor forudse, at de ydmyge omgivelser skulle blive frøet til det, som omkring 100 år senere skulle kåres som det 20. århundredes vigtigste klub.

Med forbillede i den populære engelske klub, Corinthians, besluttede man, at trøjer og bukser var hvide, mens strømper og kasketter skulle være blå, mens klubbens kontor skulle være på kroen La Taurina.

Blot tre dage spillede man den første kamp ved siden af tyrefægter-arenaen. Det var et rent internt opgør mellem rødt hold og blåt hold, som blev vundet af sidstnævnte med 1-0 og kampen var mest et tiltag for at gøre fodbold mere populært.

Det var dog en lang og sej kamp, men det stod efterhånden klart, at fodbold var kommet for at blive og i de første fem år af klubbens levetid, afholdt Madrids væddeløbsbane et dobbeltarrangement, hvor man først kunne se en polokamp og dernæst fodbold og det lagde grunden til sportsgrenens popularitet.

Helt fra start var det Madrid Foot Ball Clubs store ambition at blive anerkendt i den store verden og få indflydelse hos byens bedre borgerskab og derfor var det helt naturligt at spille opvisningskampe mod eksempelvis de franske mestre fra Gallia og Club Internacional de Foot-Ball Lissabon, som blev overværet af specielt indbudte folk fra Madrids magt-elite, samt den spanske Kong Alonso XIII.

1902 1910 3Kong Alonso XIII og dronning Victoria Eugenia overværer en kamp mellem Madrid Football Club og et akademi fra Toledo.

Der var ikke ret mange klubber i Spanien i begyndelsen af 1900-tallet og de stor afstande gjorde, at man afholdt mange regionale mesterskaber og her var Madrid Foot Ball Club initiativtagere til en turnering, som skulle omfatte 7 Madrid-klubber, nemlig Español de Madrid, Moncloa, Retiro, Moderno, New, Sport og Madrid Foot Ball Club.

Turneringen blev overværet af hele den spanske kongefamilie, og snart var initiativet til lignende turneringer også taget i andre spanske byer.

Præsidenter i perioden:

Julián Palacios (1900-1902) note: Der var en uofficiel forløber for Madrid Foot Ball Club, som han stod i spidsen for.

Juan Padrós (1902-1904)

Carlos Padrós (1904-1908)

Adolfo Meléndez (1908-1916)

Trænere i perioden:

I denne periode med kun uofficielle kampe var der ingen fast træner.

De største spillere i perioden:

A. Girault

J. Palacios

P. Paragés

Vundne titler i perioden:

4 Copa del Rey (1904-05, 1905-06, 1906-07, 1907-08)

5 regionale mesterskaber (1903-04, 1904-05, 1905-06, 1906-07, 1907-08)

1902 1910 4Medalje for det første mesterskab i kampen mod Ath. Bilbao i 1905.

1902 1910 5Notifikation om det vundne trofæ i 1905.

Seneste artikler...

Annonce