1911-1920
Det var fortsat et svært årti for spansk fodbold. Nok fik man skabt et fodboldforbund, men hver enkelt klub kiggede mest på egne interesse og mens nogle støttede op om forbundets arbejde, valgte andre klubber at gå deres egne veje og skabte en parallel-organisation, Unión de Clubes. Til sidst måtte den spanske konge, Alonso XIII gå ind som mægler i konflikten og på et møde med fodboldforbundets præsident, Juan Padrós, blev det besluttet, at forbundet var det eneste rigtige til at varetage spansk fodbolds interesser og dermed blev Unión de Clubes pålagt at lade sig lukke. Det skete udramatisk, da man underskrev en aftale for det videre forløb.
Madrid Club de Fútbol var dog i fremgang og interessen for fodbold var stigende i den spanske hovedstad, hvilket fik klubbens ledelse til at tage det første skridt mod professionalisme ved at opføre Campo O´Donnell med plads til 5.000 tilskuere.
Det gav flere tilhængere på lægterne, større indtægter på kampdage og dermed et større budget til at kunne købe spillere.
Sportsligt var det fortsat så som så med Madrid Club de Fútbols succes, men man sluttede som vicemestre i sæsonen 1915/16 efter at have slået Espanyol i semifinalerne og tabt knebent til Ath. Bilbao. Efterfølgende trådte hele klubbens ledelse tilbage og Pedro Parages overtog styringen fra Adolfo Meléndez. Ledelses-skiftet bar straks frugt og Madrid Club de Fútbol kunne lade sig kåre som mestre i den efterfølgende sæson. Denne titel optræder som uofficiel, da det ikke var organiseret under fodboldforbundet.
Det skete med den berømte engelske træner, Arthur Johnson, og efter en hårdt spillet finale mod Europa og en efterfølgende finale mod frygtede Arenas de Guecho, som blev besejret efter forlænget spilletid.
Årtiet sluttede af med, at Madrid Foot Ball Club fik tilladelse af den spanske Kong Alfonso XIII til at kalde sig Real, altså Kongelig.
Præsidenter i perioden:
Adolfo Meléndez (1908-1916)
Pedro Parages (1916-1926)
Trænere i perioden:
Arthur Johnson (1910-1920)
De største spillere i perioden:
Santiago Bernabéu
Aranguren
Titler i perioden:
1 Copa de España (1916-17)
5 Regionale mesterskaber (1912-13, 1915-16, 1916-17, 1917-18, 1919-20)