Achrafs agent: Jeg ser ham gerne i Napoli

Real Madrids marokkanske højreback, Achraf Hakimi, bliver med overvejende sandsynlighed lejet ud eller solgt med en tilbagekøbsklausul hen over sommeren.

Napoli har tidligere været nævnt som en mulig destination for højrebacken, da han angiveligt står højt på Ancelottis ønskeliste.

Achrafs agent, Alejandro Camaño, ser da også gerne sin klient arbejde sammen med Napolis italienske cheftræner, Carlo Ancelotti.

- Lige nu er han Real Madrid-spiller og klubben har ikke meldt noget ud om hans fremtid endnu, men jeg ser ham gerne i Napoli og det glæder mig, at Ancelotti også ser dette som en mulighed, siger agenten ifølge bernabeudigital.com til italienske Radio Kiss Kiss.

Achraf vil gerne blive i Real Madrid, men konkurrencen om minutterne på højrebacken er hård i den spanske hovedstadsklub, hvor Dani Carvajal sidder tungt på positionen og dette billede bliver der formentlig ikke pillet alverden ved efter ansættelsen af Lopetegui.

Seneste artikler...