Marca: Juventus vil leje Theo
Ifølge spanske Marca melder Juventus sig nu også som interesseret i at hente Theo Hernández på en lejeaftale for den kommende sæson.
De italienske mestre har efter købet af Cristiano Ronaldo også vist interesse for Marcelo, men det har ikke vist sig muligt at købe brasilianeren og derfor menes man nu at forsøge at hente Theo.
Real Madrid ønsker angiveligt at give den unge venstreback mere regelmæssig spilletid end man kan tilbyde i klubben lige i øjeblikket og derfor vil man gerne udleje ham eller sælge ham med tilbagekøbs-klausul, da man fortsat har stor tiltro til ham.
Også Real Sociedad meldes interesseret i Theo.
