Florentino Pérez genvalgt
Real Madrids valgkommission har nu lukket for muligheden for at opstille til præsident og efter som Florentino Pérez var eneste opstillede, er han altså genvalgt for den kommende firårige periode.
Valgkommissionen trådte sammen klokken et minut over midnat og afgjorde, at Florentino Pérez er genvalgt og det vil officielt ske på tirsdag kl. 13.00 ved en ceremoni i æreslogen på Estadio Santiago Bernabéu.
Florentino Pérez er født den 8. marts 1947 og er medlem nr. 3.018. Hans første regeringsperiode strakte sig fra juli 2000 til den 27. februat 2006, hvor han trådte tilbage for så igen at blive genvalgt den 1. juni 2009 og det er denne periode, som nu er forlænget med fire år.
Med Florentino Pérez på plads i præsident-embedet forventes Real Madrid at blive langt mere aktive på transfermarkedet end det har været tilfældet hidtil.
