Denis Cheryshev færdig for Real Madrid Castilla

Denis Cheryshev synes færdig hos Real Madrid Castilla efter denne sæson.

I hvert fald melder hans far, Dmitri Cheryshev, forud for Ruslands deltagelse ved U21-EM, at hans søn nok har trænet med holdet for sidste gang, idet han nu skal have nye udfordringer, hvilket Real Madrid også er indforstået med.

Dmitri Cheryshev fortæller, at sønnens fremtid afhænger af Zinedine Zidane og den nye træner, men at man har en forhåndsaftale om, at han enten bliver rykket fast op i førsteholdstruppen eller bliver solgt til en anden klub. Dimitri åbner dog op for, at man godt kan acceptere en lejeaftale for den kommende sæson, hvis der ligger en klar plan for Denis om at komme på førsteholdet.

Russisk presse mener at vide, at en sådan aftale kan være under opsejling, idet Leverkusen står klar til at overtage det russiske stortalent og Denis kan dermed gå i Carvajals fodspor.

Denis har i denne sæson scoret 11 mål og lavet otte assists i 34 kampe for Real Madrid Castilla.

Seneste artikler...