Real Madrid har ansat David Hopkinson
Real Madrid fik måske ikke hentet markant forstærkning til holdet på banen i sommer, men det lykkedes at hente en Galáctico til spillet uden for banen.
Man hentede nemlig 47-årige canadier, David Hopkinson, til en ledende stilling, hvor han i samarbejde med José Ángel Sánchez skal udvide Real Madrids markeds-potentiale i forhold til at øge indtægterne.
Han kommer fra en stilling som ansvarlig for at generere indtægter i syv forskellige sportsgrene via forretnings-imperiet, MLSE, hvor man blandt andet finder hold som Toronto Maple Leafs (NFL), Toronto Raptors (NBA), Argos (CFL) og Toronto FC (MLS).
Real Madrid blev anbefalet at hente David Hopkinson efter en henvendelse til CAA Sports, som er specialister i at finde dygtige folk til forretninger i sportsverdenen og canadieren var da heller ikke i tvivl, da han blev spurgt om stillingen i Real Madrid:
- Jeg styrer klubber, som lige har rundet en million følgere på Facebook. Hvordan skulle jeg kunne sige nej til Real Madrid, som 100-dobler det?
En af David Hopkinsons sidste gerninger i Canada var at stå i spidsen for den aftale, som gav Scotiabank navne-rettigheder over Air Canada Center til en samlet pris af 530 millioner € og det er en nærliggende tanke, at en af hans første opgaver i Real Madrid bliver at finde midler til finansieringen af det nye Estadio Santiago Bernabéu.
