Lopetegui indfører nye rejserutiner

Under både Benítez, Ancelotti og Zidane var reglerne for afrejse tidspunktet inden udebanekampe klar: Man rejste dagen før kampen, og overnattede i den by man skulle spille i.

Det har Lopetegui nu gjort op med, så man rejser samme dag, som kampen spilles. Således tog Real Madrid-truppen afsted til dagens udekamp mod Alavés klokken 10.30 i formiddags, for at spille kamp i aften 18.30.

Det er relativt unormalt at rejse på samme dag som kampene spilles, særligt taget i betragtning af at kampen spilles så tidligt på aftenen. Spillerne plejer at have godt af, at kunne slappe af på hotellet aftenen inden en kamp. Derfor vækker beslutningen undren i spansk presse, som spekulerer i, om tiltaget er presset igennem af spillerne. Det benægter Lopetegui dog:

”For udekampe som starter 16.15 eller senere, vil vi rejse den samme dag. Det er en meget kort flyvetur, kun 25 minutter. Der er ingen som har bedt mig om at gøre det på denne måde. Det er bestemt af os, trænerstaben.”

 

Seneste artikler...