Mourinho tæt på at tvinge Casillas ud

Duellen mellem José Mourinho og Iker Casillas rakte formentlig dybere, end medier og fans var klar over.

 

I et interview med FIFA fortæller den spanske landsholdskaptajn, at han var tæt på at forlade Real Madrid. Noget der udelukkende kan bebrejdes José Mourinho:

 

- Jeg har grædt. Det har været hårdt, og jeg har haft mange søvnløse nætter; personligt vil jeg elske at slutte hos Real Madrid, men jeg vil godt indrømme, at jeg ikke har lyst til at blive et sted, hvor træneren ikke anerkender mig, forklarer Casillas i interviewet, der er lavet i forbindelse med Confederations Cup.

 

Det lader dog nu til, at Casillas ovenpå ansættelsen af Ancelotti igen kan gefinde glæden ved fodbolden:

 

- Jeg er en madridista helt ind til benet, og det vigtigste over alt andet er klubben. Jeg har nu fået spilleglæden tilbage igen, og selvom det har været svært, så er det en anden Iker Casillas, I vil se i fremtiden, forklarer målmanden, som desuden takker landstræner Vicente del Bosque for at give ham spilletid ved turneringen i Brasilien.

Seneste artikler...