Real Madrid skaber fortsat flere Antimadridistas

Real Madrid taber fortsat stort på popularitets-kontoen og må igen se Barcelona være den mest populære klub i Spanien.

Det viser en stor opgørelse fra Ikerfel, som på bestilling fra spanske AS har spurgt tilhængerne af de tyve klubber i Liga BBVA og de 22 klubber i Liga Adelante om deres foretrukne klubber og hvilke klubber, der vækker størst afsky.

Og det er især inden for de seneste to år, at Real Madrid har mistet popularitet i Spanien og undersøgelsen er bemærkelsesværdig.

De adspurgte tilhængere bliver nemlig bedt om at forholde sig til, hvilke klubber de holder med ud over deres eget hold, men også hvilke hold, der vækker størst afsky og i forhold til favoritklubber er afstanden mellem Real Madrid og Barcelona uændret med den catalanske klub foran med syv procentpoints, men til gengæld har Real Madrid desværre fået langt større fremgang i tilhængere, som afskyr klubben, hvor hele 55% af de adspurgte har Real Madrid blandt de tre første klubber mod Barcelonas 40%.

Real Madrid kan dog fortsat finde markant støtte hos seks klubbers tilhængere, nemlig Espanyol, Getafe, Granada, Málaga, Rayo og Celta.

 

På vores Facebook-side kan I læse mere om undersøgelsens resultater.

Seneste artikler...