Gareth Bale eller en angriber
Gareth Bale var i dag tilbage på træningsbanen i Tottenham og imens forbereder Real Madrid en handel, som måske bliver sommerens sidste.
I hvert fald spekuleres der i, at man enten henter Gareth Bale eller også går efter en angriber, som i disse dage menes at blive enten Luis Suárez, Wayne Rooney, Kun Agüero eller Edinson Cavani, som dog meldes meget tæt på Paris SG og hvis det holder stik, er også Zlatan Ibrahimovic ind i billedet.
Det er dog Tottenham-spilleren, som er i førersædet i øjeblikket, men det kræver angiveligt, at han selv presser lidt på for at få gang i forhandlingerne og derfor spekuleres der også i, at han snarest vil få et møde i stand med Tottenhams formand, Daniel Levy, for at fortælle om sine fremtids-planer.
