Ancelotti står foran store beslutninger

Carlo Ancelotti indleder i dag sin trænerkarriere i Real Madrid og han bliver med det samme kastet ud i en svære beslutningsproces i en række prekære sager.

Spanske AS har samlet denne buket af udfordringer, som venter Ancelotti:

Målmandsposten:
Diego López eller Iker Casillas. Førstnævnte blev hentet ind som afløser for Casillas, da denne brækkede en finger i en kamp og var ude af spillet i tre måneder. Her gjorde Diego López det over al forventning, mens Iker Casillas fra sidelinien kunne se sig selv udråbt som muldvarpen i Real Madrids omklædningsrum, der lækkede oplysninger til pressen.

Ángel di María:
Med købet af Isco kan Ángel di Marías position i Real Madrid være truet. Argentineren har ind i mellem haft disciplinære problemer og han er en af de spillere, som har været rygtet væk i løbet af sommeren.

Pepe eller Varane:
Det regnes for givet, at Sergio Ramos er selvskrevet til den ene plads i centerforsvaret, mens den anden plads går til enten portugiseren eller franskmanden. Sidstnævnte imponerede stort i forgangne sæson og er sandsynligvis Zidanes foretrukne valg, men Pepe er et stort og etableret navn at have siddende på bænken.

Sami Khedira:
Den tyske midtbanespillers præstationer er dybt undervurderet, men hans tilstedeværelse på holdet er også et spørgsmål om, hvilken stil der ønskes indført på holdet. Med spillere som Modric, Illarramendi og Xabi Alonso som konkurrenter kan Khedira blive sorteper.

Kaká:
Det lykkedes ikke for Pellegrini og det lykkedes ikke for Mourinho at få brasilianeren til at levere anstændige præstationer, som kunne forsvare den høje pris og løn til ham og denne sæson er der kommet nye konkurrenter til. De allermest optimistiske regner med, at fire år går upåvirket hen over en spiller og at man kan genfinde Kakás form fra Milan-tiden, hvor Ancelotti var hans træner.......

La Fábrica:
Real Madrid har Spaniens stærkeste ungdom, men springet til førsteholdet har indtil nu været stort, men Ancelotti synes indstillet på at give seriøs spilletid til spillere som Carvajal, Morata og Jesé.

Higuaín:
Den argentinske angriber har for andet år i træk bebudet, at han vil væk, men Carlo Ancelotti ønsker at få en samtale med ham i håbet om at overtale ham til at blive i Real Madrid.

Seneste artikler...