Real Madrid vinder i velspillet og offensivt Villarreal-opgør
Tanker om startopstillingen:
Uden Benzema og Ramos, ser holdopstillingen unægteligt nok engang svagere ud, end man kunne ønske sig. Både med tanke på disse spilleres vigtighed generelt, men specielt også på de seneste to kampe. På midtbanen er der fundet plads til Valverde, og på kanterne spiller Brahim Diaz og Vázquez. Vallejo har fået genvalg i forsvaret.
1. minut: Villarreal giver bolden op, og kampen fløjtes i gang. Stadion ser ret tomt ud, men både spillernes trøjer inden kampstart, og tilskuernes bannere udgør hyldester til Iker Casillas.
2. minut: Kæmpe koks på Villarreal’s egen tredjedel, og Mariano Díaz udnytter med en scoring! Altså denne gang ikke Benzema, hvor utroligt det end lyder. Brahim med bolderobringen der førte til målet!
8. minut: Mariano trækker ind i banen og afslutter med venstrebenet. Lidt klodset aktion, og skuddet bliver også reddet, men egentlig en udmærket afslutning.
9. minut: Vázquez lægger et fladt indlæg ind, men bolden når desværre ikke frem til en medspiller. Der kom dog en del spillere med inde i feltet i denne situation, hvilket er godt at se.
11. minut: Yderst skuffende. Ligeså stort koks på egen banehalvdel som ved 1-0 målet, og det er Casemiro som står bag fejlen. Ærgerligt, når man ellers var startet udmærket. Gerard Moreno stod for målet.
14. minut: Hvilket vanvittigt drøn af Carvajal! Synd at den kun går på stolpen! Super veludført helflugter ellers.
17. minut: Brahim tryller sig igennem Villarreal’s bagkæde, men hans afslutning med højrebenet bliver desværre for svag.
18. minut: Gode spilsekvenser nok engang, men Kroos’ afslutning til sidst bliver for slatten. Holdet viser dog fine offensive takter indtil videre.
18. minut: Marcelo afslutter fra distancen efter et godt løb med bolden, men Fernandez får pareret bolden ud til hjørnespark.
Noget der lidt overraskende er ret imponerende, er Vallejo’s pasningsspil. Super gode afleveringer han lægger, uagtet hvilken situation han står i.
28. minut: Fornals afslutter med venstrebenet, efter et godt opspil fra Villarreal. Forsøget går over mål, men det var for let for dem at komme frem til den chance.
31. minut: Chukwueze kommer igennem forsvaret med sin hurtighed, men Courtois redder flot afslutningen fra den unge nigerianer.
Real Madrid-mandskabet ser ud til at have trænet lidt på at finde specielt Mariano ved den bagerste stolpe. Det ser farligt ud, men har endnu ikke givet pote på nuværende tidspunkt.
40. minut: Marcelo forsøger udenfor feltet, men bolden bliver dårligt kontrolleret inde i feltet af Villarreal-forsvaret, og så står Vallejo klar til at prikke bolden ind. Så mål kunne han altså også lave, den 22-årige spanier!
- Halvleg. På mange måder en ganske godkendt første halvleg, tagende i betragtning hvad man kan tillade sig at forvente af dette hold på det her tidspunkt. Havde man lige holdt målet rent, kunne det næsten betragtes som rigtig godt, med de ting som trods alt er foregået i den offensive del.
49. minut: Fantastisk opspil, og igen er det Mariano der er på pletten, denne gang med assist fra Carvajal! Det ser rigtig lovende ud nu, og mon ikke Mariano vil gå efter et hattrick? Det kunne jo faktisk godt gå hen og være hans sidste kamp i Real Madrid-trøjen, om ikke andet på Bernabéu.
54. minut: Stadion får virkelig lavet noget larm lige nu, på trods af de kun 46.000 fremmødte. Lad os håbe, at de tal bliver væsentligt bedre i næste sæson, i takt med at holdet forhåbentlig også bliver det.
57. minut: Sublim vending af Brahim Diaz tæt på mål. Han er millimeter fra at score sit første mål for klubben, men Fernandez får fremført en god fodparade.
59. minut: Lækkert driblearbejde fra Vázquez, som er super tæt på at finde Mariano ved bagerste stolpe.
60. minut: Fremragende defensivt arbejde fra Valverde på en omstilling fra Villarreal. Asensio og Isco er klar til at blive skiftet ind, og også Vinicius er i gang med at varme op. Det er lige før man næsten ikke vil have dem ind, så fint som de spiller, dem der er på banen lige nu.
61. minut: Valverde og Vázquez går ud for Isco og Asensio.
65. minut: Fantastisk løb fremad samt driblinger fra Marcelo. Hans skud med højrebenet bliver kun lige nøjagtig reddet af Fernandez. Brasilianeren er vist ved at komme i omdrejninger igen!
74. minut: Brahim Diaz er endnu engang tæt på at score med højrebenet, men må gå fra banen uden et mål, da han nu erstattes af Vinicius. De danske kommentatorer mener ikke at Brahim’s præstation var så god som den han leverede mod Getafe, men det kan vist diskuteres idet undertegnedes mening er lige det omvendte.
78. minut: Mario Gaspar er tæt på at få drejet et hovedstød mod mål efter et hjørnespark, men Courtois kan heldigvis kigge forsøget ud til målspark.
81. minut: Courtois fremfører en god redning, efter en hurtig spilsekvens fra Villarreal.
81. minut: Mariano er tæt på at lave hattrick, men der er for meget rod inde i feltet, og han kan ikke komme ordentligt frem til en afslutning.
85. minut: Vinicius vil gerne vise hvad han kan her i sin tilbagekomst, men i denne situation skyder han bolden helt udenfor kameraets synsfelt, i forsøget på at dreje den op i det fjerneste hjørne.
90+2’: Lidt usikkert om det var med vilje at Vinicius lige tæmmede bolden med ryggen. Han tager dog bolden videre med videre, og får fremskaffet et hjørnespark til sidst.
90+4’: Villarreal kommer afsted på en kontra, og indskiftede Jaume Costa får banket bolden i nettet med venstrebenet.
90+5’: Asensio og Vinicius ser ud til at have hele banen foran sig, men Andreas Fernandez kommer pludselig flyvende ud og clearer. Villarreal prøver virkelig også at få udlignet her til sidst, og efterlader derfor rigtig meget plads i den anden ende.
90+6’: Kampen fløjtes endelig af, hvilket nok er meget godt, sådan som der blev sløset i Real Madrid-defensiven her til sidst. Der var rigtig mange gode offensive momenter i denne kamp, men også mange sløje defensive. Alt i alt en fin kamp, specielt inden der blev skiftet ud.
Kampens Real Madrid-spiller: Den må næsten gå til Mariano, som virkelig var godt positioneret i mange situationer, og som fik scoret sig to mål. Brahim var også god og livlig, og det samme var Carvajal, som både fik lavet en assist, og var uhyre tæt på at score en fænomenalt mål.
Kampens Real Madrid-badebold: Den går til Asensio, selvom han kun var på banen i lidt over en halv time. Han var vel den eneste, som slet ikke gjorde sig positivt bemærket.
Kampens detalje: At det offensive aspekt af spillet tog et stort skridt i den rigtige retning, i forhold til i de to seneste kampe.
Startopstillinger:
Real Madrid: Courtois, Carvajal, Vallejo, Varane, Marcelo, Kroos, Casemiro, Valverde (Isco 62’), Vázquez (Asensio 62’), Mariano, Brahim (Vinicius Jr. 74’).
Villarreal: Fernandez, Gaspar (J. Costa 82’), Alvaro, Mori, Quintilla, Iborra, Cazorla, Chukwueze, Fornals (Bacca 72’), Alfonso (Trigueros 56’), Moreno.
