Truppen mod Lyon
Carlo Ancelotti har udtaget truppen til aftenens kamp mod Lyon og her er der flere bemærkelsesværdige ændringer.
Således er Gonzalo Higuaín ikke med, idet han nu meldes så tæt på et skifte til Napoli, at man ikke længere gør brug af ham. Men samtidig er Fabio Coentrao og Kaká også blevet i Madrid. Førstnævnte har angiveligt døjet med skadesproblemer, selv om det også er almindeligt kendt, at han gerne vil væk fra Real Madrid og for brasilianerens vedkommende gør det sig gældende, at han bliver i den spanske hovedstad for at følge et nøje tilrettelagt træningsprogram.
Til gengæld er Antonio Adán med, selv om han var udeladt til den første kamp og også regnes for en af de spillere, som ikke er i klubben i den kommende sæson.
Truppen ser således ud:
Målmænd: Diego López, Adán, Jesús.
Forsvar: Pepe, Carvajal, Mateos, Casado, Nacho.
Midtbane: Khedira, Özil, Cheryshev, Di María, Isco, Illarra, Casemiro, Quini, Modric.
Angreb: Cristiano, Benzema, Morata.
