Guilherme-transfer rykker tættere på
Ifølge spansk presse bliver Guilherme Siqueira hentet til Real Madrid, når og hvis Fabio Coentrao bliver solgt.
Den 27-årige back i Granada følges også at Liverpool, men Real Madrid har angiveligt kommunikeret til Granada-ledelsen, at man er meget interesseret i hans situation i klubben. Der er ikke i øjeblikket forhandlinger mellem parterne, men de kan være nært forestående.
Guilherme Siqueira har kontrakt til 2017 og en frikøbs-klausul på 25 millioner €, men Granada har prissat ham til 14 millioner €, hvilket er en pris, som dog kan forhandles. Brasilianeren skal angiveligt være særdeles opsat på at forfølge muligheden for at komme til at spille i Real Madrid og derfor er han selv i forhandling med klubben om at finde en løsning, hvis der kommer noget mere konkret på bordet.
Siqueira scorede seks mål i sidste sæson, alle på straffespark, hvilket var nok til at gøre ham til næstmest scorende spiller i Granada. I Real Madrid skal han i givet fald være back up for Marcelo, hvilket i øjeblikket er en plads, der varetages af Denis Cheryshev, men han meldes på rygtebasis på vej til enten Zenit eller Borussia Mönchengladbach på en lejeaftale.
