UEFA: José Rodríguez blandt de 10 største talenter
U19-EM i Lithauen er slut og UEFA har nu lavet en liste med 10 navne på de mest lovende talenter i Europa i øjeblikket og her er en Real Madrid-spiller i blandt.
Det drejer sig om José Rodríguez, som i foråret forlængede sin kontrakt med Real Madrid frem til 2018 og er den yngste CL-debutant i klubbens historie.
Den 19-årige midtbanemand er dog fortsat en fast del af Real Madrid Castilla-holdet, hvor han i den kommende sæson ventes at få en større rolle på den centrale midtbane. UEFA siger i sin nominering om ham:
- I denne etape af deres karriere er det få spillere, som synes at være færdigt-udviklede. Real Madrid-spilleren er tæt på at være det og er en af de helt store arkitekter i Spaniens spil. Han leverede en fantastisk assist til Sandro Ramírez i sejren over Portugal og scorede på et straffespark i semifinalen mod Frankrig.
De øvrige ni spillere er: Yassine Benzia (Olympique de Lyon), Aleksandar Mitrovic (Partizan Beograd), Adrien Rabiot (Toulous), Gratas Sirgedas, Avto Endeladze (Baia Zugdidi, Georgien), Predrag Rajkovic (Jagodina, Serbien), Bernardo Silva (Benfica), Recep Niyaz (Fenerbahçe) og Lucas Woudenberg (Feyenoord).
