Salg af Pepe er udelukket
Det kommer ikke på tale at lade forsvarsspilleren Pepe rejse.
Så konkret er Carlo Ancelotti, når han bliver direkte adspurgt omkring et muligt salg af portugiseren:
- Jeg har snakket med Pepe, og jeg gjorde det klart for ham, at han er en meget vigtig spiller for os. Ikke kun er han fodboldmæssigt dygtig, han besidder også masser af vigtig erfaring og en god karakter. Jeg er overbevist om, at han bliver her i den kommende sæson, siger Ancelotti.
Tidligere på sommeren var Pepe ellers rygtet til Manchester City, men den handel lader altså ikke til at være nært forestående.
