Xabi Alonso klar igen

Carlo Ancelotti kan måske have endnu en spiller til disposition til søndagens liga-åbning mod Betis.

I hvert fald melder spansk presse, at Xabi Alonso nu er ovre sine skades-problemer og klar til at komme i kamp for Real Madrid. Den spanske landsholdsspiller fik ikke nogen kampe for Real Madrid under optakts-sæsonen, men han har trænet fuldt med i den seneste tid.

Dermed får Xabi Alonso glæde af den store trænings-indsats, han har lagt for dagen gennem hele sommeren, hvor han blandt andet trænede med sin tidligere klub, Real Sociedad, for at komme i form hurtigst muligt.

Hvis ikke han udtages til weekendens kamp, ventes det at han i stedet får spilletid i Trofeo Bernabéu, hvor Raúl vender tilbage med sin nuværende klub, Al-Sadd.

 

Seneste artikler...