AS og Marca: Casillas starter
Iker Casillas er tilbage i målet i aftenens kamp mod Granada; det mener i hvert fald både AS og Marca at vide.
Har aviserne ret i deres antagelser, kan det tolkes sådan, at Ancelotti har bøjet sig for presset fra Real Madrids omgivelser i håbet om at undgå yderligere uro og samtidig også holde Iker Casillas tilfreds.
Omvendt kan forklaringen også være, at Ancelotti ikke var tilfreds med Diego Lopéz' indsats i sejren over Betis, hvor han da også virkede usikker i flere basale situationer.
Det skal understreges, at startopstillingerne først kendes en time før kampstart.
