Optakt Granada - Real Madrid

Real Madrid er i aften på besøg på Estadio Nuevos Los Cármenes, hvor Granada venter i et spændende opgør.

 

Begge hold kom fra land med en sejr på 2-1 i deres første kamp i sæsonen, men hvor det for Real Madrids vedkommende var det mindste man kunne forlange, så var Granadas sejr ude over Osasuna langt mere uventet og det har givet andaluserne blod på tanden inden aftenens kamp.

 

Netop andalusisk jord var den rene gift for Real Madrid i den forgangne sæson, hvor man tabte til alle fire andalusiske klubber på udebane og hermed lagde en stor del af grunden til, at Barcelona kunne lade sig kåre som suveræne vindere og uden at der skal dramatiseres for meget, så er netop aftenens kamp et af de opgør, som kan afgøre den spanske liga.

 

Der er igen i år lagt op til et parløb mellem Real Madrid og Barcelona og det forventes ikke at nogle af klubberne vil komme til at afgive ret mange points. Derfor er det ekstremt vigtigt at få hentet tre points i netop disse opgør.

 

Men Real Madrid har masser af andre ting at bekymre sig om i disse dage. Målmands-debatten er for alvor blusset op og derfor ses der med store forventninger frem til, at Carlo Ancelotti frigiver startopstillingen, så man kan se om det er López eller Casillas, som starter inde. Men også i banens anden ende foregår der en kamp om at få lov til at overleve i startopstillingen, når Gareth Bale er præsenteret i Real Madrid i den kommende uge. Derfor er der en masse spillere, som har en del at bevise i aftenens kamp og det er alt andet lige et godt udgangspunkt.

 

 

 

Seneste artikler...