Mesut Özil: Jeg bliver i Real Madrid

Den seneste tid har bragt mange rygter om Mesut Özils fremtid.

 

Med udsigten til indlemmelsen af Gareth Bale i Real Madrid-truppen er der blevet spekuleret i, at den tyske stjernespiller ville søge nye græsgange for at være sikret fast spilletid, men i dag tog Özil selv bladet fra munden, da han på et pressemøde forud for morgendagens Trofeo Teresa Herrera-kamp, slog fast at han fortsætter i klubben:

 

- Jeg har kontrakt til 2016 og jeg føler mig godt tilpas her og har et godt forhold til mine holdkammerater. For mig er det en ære at spille på dette hold. Jeg ønsker at triumfere her. Der er skrevet meget i medierne og der har været snakket om nogle interessante muligheder, men jeg har kontrakt og fortsætter i Real Madrid. Jeg har det rigtig godt og har trænerens tillid. Der er en række mål, som vi gerne vil opnå og hver enkelt har en rolle at spille og det er et af motiverne for at jeg ønsker at fortsætte.

 

Mesut Özil glæder sig samtidig over at være kommet fra start med maksimumpoints:

 

- Vi er rigtig glade, vi har vundet de to kampe og har seks points. Det er klart, at vi skal spille bedre, men der er stor plads til at forbedre sig.

Seneste artikler...