Casillas tilbage i målet i morgen

Iker Casillas er sandsynligvis tilbage i Real Madrid-målet til morgendagens Trofeo Teresa Herrera-opgør og dermed får han en af de sjældne muligheder for at vise sit værd i en kamp-situation over for Carlo Ancelotti.

Real Madrid-legenden har ikke været i startopstillingen i 217 dage, nemlig i kampen mod Valencia i Copa del Rey, hvor han blev skadet og det er helt uvant for Iker Casillas, som siden sin debut i 1999 har spillet minimum 35 kampe pr. sæson for Real Madrid.

Siden han vendte tilbage fra ferien har han under Carlo Ancelotti fået 180 spilleminutter, fordelt på tre kampe, nemlig i de to træningskampe mod Chelsea og Everton, samt Trofeo Bernabéu-kampen i torsdags.

De øvrige spilleminutter er gået til Diego López, som forventes tilbage i målet til søndagens liga-kamp mod Ath. Bilbao.

Seneste artikler...