Zidane: Det glæder mig, at Iker starter inde
Real Madrids assistent-træner Zinedine Zidane, udtrykte i går glæde over, at Iker Casillas fastholder sin position som målmand på det spanske landshold, selv om han i øjeblikket må nøjes med bænken i Real Madrid.
- Det glæder mig, at Iker starter inde. Han er en dygtig målmand.
Ordene faldt under en konference ved Danone Nations Cup, som Zidane er ambassadør for, men den franske legende var ellers fåmælt om Iker Casillas muligheder for at vende tilbage til startopstillingen i Real Madrid:
- Det ser vi på i Madrid.
Carlo Ancelotti har gjort klart, at Iker Casillas nok skal få spilletid for Real Madrid og spansk presse spekulerer i, at målmands-legenden får lov til at spille Champions League-kampene.
