Angriber-køb i januar?
Ifølge spansk presse har Real Madrid gemt lidt penge på kistebunden til et eventuelt køb af en angriber, når transfervinduet åbner igen i januar måned.
Her vil man angiveligt hente enten Luis Súarez eller Radamel Falcao, såfremt Karim Benzema ikke slår til i de kommende måneder og viser sig som den målfarlige angriber, som han er indkøbt til at være.
Selv om den colombianske angriber skiftede fra Atlético Madrid til Monaco, menes det at han har en klausul i sin nye kontrakt, som tillader ham at forhandle med Real Madrid og sammen med Luis Súarez har han den fordel, at ingen af dem bliver belastet af Champions League-kampe og derfor vil være med for Real Madrid i det nye år.
Karim Benzema har dog fået en udmærket start for Real Madrid, hvor han har fungeret som både målscorer og oplægger, men han er ikke videre populær på Estadio Santiago Bernabéu, hvor han i de to første kampe har været offer for pibekoncerter og publikums dom har ofte været afgørende for en spillers fremtid i klubben.
